x
Adele: 21

Adele
21

Adele: 21

GAFFA

Album / Playground Music
Udgivelse D. 24.01.2011
Anmeldt af
Signe Bønsvig Wehding

Ah. Adele. Den unge pige med den store stemme, som er så nærliggende at sammenligne med Duffy eller Amy Winehouse. Pigen, som topper hitlisterne med Rolling In The Deep, er som smør på popbrødet. Rejen i osten. Pynten på kagen. Og det ville være en skam at sammenligne hende med nogen. Adele kan synge for sig selv. Hendes bluesede, poppede, soulede, gospelede, boblende univers er en lise for popsjælen. Klaveret, der ikke er er bange for det følelsesladede og det storladne. Koret, som svulmer af en selvtillid, selv gospelsangerinder må misunde. Trommernes nonchalance. Inderligheden. Lyt til Take It All, et af albummets smukkeste numre, som har elementer af en Whitney'sk storhed og Janis Joplin'sk inderlighed. Ubesværet og ukunstlet. Rumour Has It er fyldt med samme catchiness og hitpotentiale som Rolling In The Deep, mens mange af albummets øvrige numre er ovre i en roligere stemningsfuld soulpop. Men nødvendigheden, som flyder med vokalen, forhindrer konstant Adeles numre i at forsvinde ud i lydtapetet af tilfældig underlægningspop.

Produktionen, som Rick Rubin og Paul Epworth har stået for, er tilpasset det musikalske udtryk på nænsom vis. Der er ikke noget glat eller urørligt ved udtrykket. Arrangementerne er holdt enkle, og den sprukne følsomhed, som Adeles vokal rummer, er noget så fint reflekteret og komplementeret i musikken. Der er enkelte mindre mindeværdige numre på albummet, men: Sjældent dukker der stjerner op på pophimlen, som leverer noget så overbevisende, som Adele gør. Så: "Take it. Take It All".


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA