x
Hurts: Store Vega, København

Hurts, Store Vega, København

Hurts: Store Vega, København

Anmeldt af Nynne Hein Møller | GAFFA

Der er ingen sædvanlig britisk tunge i kinden, når det kommer til popduoen Hurts. For sanger Theo Hutchcraft og guitarist og keyboardspiller Adam Anderson er det højtidelighed uden skyggen af distance og ironi, der er i højsædet. Det er stærke referencer til den britiske new romantics-scene fra 80'erne med navne som Spandau Ballet og Duran Duran. Og i aften vil det sige en entré fra Theo Hutchcraft i Store Vega med hvide roser under armen, der placeres på Adam Andersons flygel og løbende kastes ud til publikum under koncerten. Dermed bliver der absolut ikke lagt skjul på inspirationen fra de højtidlige og teatralske britiske popbands fra 80'erne.

Men nok om 80'erne. I dag skriver vi 2011, og sidste år stod Hurts for et af de allermest spillede numre på dansk radio, nemlig "Wonderful Life". Det melankolske og smukke kæmpehit bliver allerede leveret som tredje sang i aftenens sæt til stor glæde for publikum, der kvitterer med effektiv sing-along og skrig, som bringer minder fra tidligere tiders boyband-koncerter frem i hukommelsen. Kombinationen af "Wonderful Life" og Danmark har da også en speciel betydning for Hurts, der udsendte sangen her i landet som det allerførste sted i verden. Man må derfor formode, at Danmark har en speciel betydning for gruppen, og Hutchcraft bruger da også det billige - men effektive - trick med at konstatere, at danske piger er de smukkeste i verden - alt imens han kaster de hvide roser ud til publikum.

Næsten komisk højtidelighed
De to herrer, der er ulasteligt klædt i jakkesæt, har da også godt fat i publikum hele vejen igennem. Deres polerede pop leveres med stor indlevelse fra Hutchcraft, og den højtidelige stemning er så gennemført, at man ikke kan andet end at overgive sig til den. Også selvom den til tider næsten bliver lidt komisk, blandt andet takket være Hutchcrafts konstante teatralske armbevægelser, som publikum begynder at kopiere med de mange højtravende fagter. Men alt det er lige meget, når det i sidste ende handler om, hvorvidt musikerne har gode melodier, der bliver leveret på en overbevisende måde eller ej. Og det har Hurts. Melodier med effektive beats og melodier som man kan nynne med på med det samme.

Det klæder dog bandet rigtig godt, når der bliver skruet lidt op for det rå, som for eksempel på "Evelyn" hvor Anderson griber guitaren og dermed bryder lidt med den pænhed, som ellers dominerer Hurts' lydbillede. En pænhed der desværre tager helt overhånd og flopper i et nummer som "Verona" - en klaverbåren sjæler, der bliver fremført så lavmælt, at publikums snak helt overdøver Hutchcraft. Heldigvis er der et nyt højdepunkt med coverversionen af det 17 år gamle Kylie Minogue-nummer "Confide In Me", der præsenteres af Hutchcraft som deres absolutte yndlingsnummer og også viser sig at passe rigtig fint ind i Hurts' musikalske univers. Netop Kylie medvirker faktisk på Hurts' debutplade "Happiness" på nummeret "Devotion", som også leveres i aften, men altså desværre uden Ms. Minogue...

Effektiv underholdning
Når man kun har udgivet ét album er en koncert af cirka en times varighed temmelig normal. Det er tilfældet i aften for Hurts, som dog har sørget for effektiv underholdning, om end af den højtidelige slags. De slutter af med endnu et kæmpehit, nemlig "Better Than Love". Deres nok bedste nummer da det rummer en energi og positiv stemning, der ikke just dominerer det øvrige musikalske repertoire. Hvilket faktisk er ærgerligt, for det klæder Hurts at fyre den af og få folk til at hoppe med, hvilket er tilfældet med det effektive afslutningsnummer.

Højtidelighed eller ej - de to herrer har i den grad leveret en times solid underholdning, der ser ud til at have stillet publikums musikalske torsdagstørst. Og hvad mere kan man så egentlig forlange?


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA