x
Kaizers Orchestra: Store Vega, København (turnéstart)

Kaizers Orchestra, Store Vega, København (turnéstart)

Kaizers Orchestra: Store Vega, København (turnéstart)

Anmeldt af Simon Christensen | GAFFA

Norske Kaizers Orchestra er aktuel med første del af deres Violeta, Violeta-trilogi og en dansk koncertturné, hvor deres Store Vega-koncert ret naturligt var et højdepunkt i Kaizers' andet hjemland efter et par års pause fra turnéaktivitet som band. Og forestillingen var storslået!

Desværre er fornemmelsen også, at det nu mere end nogensinde er show først og musikken næst. Rekvisitterne og historierne er de samme, som da Kaizers Orchestra gav deres første danske koncerter med debutalbummet "Ompa Til Du Dør" i 2001; dvs. gasmasken, jakkesæt og slips, pumpeorgel, olietønder, koben, store armbevægelser og smørret selvironi. Teatershowet Kaizers Orchestra har desværre overhalet Kaizers Orchestras musik.

Voksenrock

Kaizers har en enorm fanskare (se kommentarfeltet herunder for alternative anmeldelser...) i Danmark gennem gentagne lovende klub- og festivalkoncerter, selvom de synger på norsk og musikalsk er et afkom fra Balkan-genren, skrammelrock og gypsy punk, men netop uden genrens karakteristiske blæsere. Særligt på de første tre album styrede den norske kvartet med den udadvendte Janove Ottesen ved roret igennem dansable, insisterende hits med kaotiske temposkift, mens den sidste halvdel af deres 10 år lange karriere har budt på et par skuffelser, i og med at Kaizers udforskning har ledt tilbage mod mere sikker grund.

Balkanmusikken var inspirationen for begyndelsen af koncerten, hvor publikums arme fløj i vejret, klappede i takt i scenens modlys til numre som "Delikatessen", "Sigøynerblod" og supernummeret "Resistansen", hvor publikum allerede overtog ordet fra bandets forsanger, der havde taget plads stående på en olietønde med en ... aktiverende, dekandent gestik og mikrofonen pegende ud mod salen.

Åbenlyst for dispositionen flettede sekstetten også flere af de nye numre ind. Hvis Kaizers skal associeres med sigøjnertraditioner og guitarbaseret Balkan, så er det den skolede og velfriserede af slagsen. Der er kaotiske elementer, men mest af alt minder leveringen om den af et band i et tv-show. Nye numre/singler som "Femtakt Filosofi", "Diamant Till Kull" og "Hjerteknuser" er midtersøgende voksenrock, mens de let underspillede "En For Orgelet, En For Meg" og rock-eposet "Svarte Katter & Flosshatter" heldigvis gav et par forløsende skæve vinkler på det nye Kaizers Orchestra.

250 procent vildskab

Til gengæld kedede man sig lidt i forløbet med de nye numre, og mens alle jublende tog imod de gamle numre, så må man også konkludere, at selv "Ompa Til Du Dør", "Maestro" og "Bøn Fra Helvete" blev leveret uden datidens tæft og nødvendighed. Janove Ottesen synger godt og skifter tempo, rapper, scatter og taler, men hans stemme er ikke ekstraordinært god. Guitarlyden skærer ikke igennem, men er for pænt mikset, mens teaterstykkets absolut mest elskværdige biperson, orgelspilleren Helge Risa Kaizer, er den eneste, der leverer noget vildskab både bag orgelet, med megafon og med koben mod olietønde. Han er 250 procent inde i rollen. Som den eneste.

"Bøn Fra Helvete" har sit skramlede percussionintermezzo og den længselsfulde march-tromme, mens "Maestro"s indledende riff har et slægtskab med Bowies "Fame", men i Youtube-arkiverne er det leveret både smukkere og vildere end denne onsdag aften.

Koncertens sidste numre, heriblandt klassikeren "Kontrol På Kontinentet" trak ud i uendeligheder, da vi skulle præsenteres for bandet, synge fødselsdagssang for bassist Øyvind Kaizer (tillykke!) og hele tiden besvare Ottesens overdrevne gestik. Til gengæld fik andenguitaristen (også i Skambankt) Terje Vinterstø lov til at spille en særpræget støjende guitarsolo, mens han lå på ryggen og stagedivede i publikumshavet, og i øvrigt skruede sin guitar helt ud af stemning. Et meget godt symbol på, at der er mere gimmick over Kaizers, end de egentlig helt kan spille op musikalsk.

Præcis derfor føltes de tre ekstranumre "Di Grind", den ældgamle, herlige "Bak Et Halleluja" og "170" nok lidt for lange.

Jarle Bernhoft ****

Den norske soulpop-sanger Jarle Bernhoft fik med kun to sange sat godt gang i Store Vegas forventningsfulde publikum, selvom der var et ret stort genre- og opsætningsspring til aftenens hovednavn.

Bernhoft gik alene på scenen med sin western guitar, men spiller enestående popsange, hvor han bruger guitarkroppen og human beatboxing på rytmen, og indspiller effektive loops med pedalboardet. Han fik det svære til at se utroligt nemt ud og charmede publikum ene mand på scenen, samtidig med at hans sangtekniske evner nåede imponerende højder.

Referencerne her er soul-, funk- og amerikanske popnavne mellem Stevie Wonder, Justin Timberlake og Jack Johnson (i hvert fald i den akustiske soloopsætning), og mens Jarle Bernhoft kludrede lidt i et par numre mod slutningen, så kunne man sagtens forestille sig det som et livenavn af international klasse, når der kommer band på. Og et fint Tears For Fears-cover i øvrigt!

Kaizers Orchestra og Bernhoft fortsætter med følgende danske koncerter:

10. marts 2011: Posten, Odense
11. marts 2011: Train, Aarhus
12. marts 2011: Skråen, Aalborg
08. april 2011: Vega, København


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA