x
Gangrene: Gutter Water

Gangrene
Gutter Water

Gangrene: Gutter Water

GAFFA

Album / Decon
Udgivelse D. 22.11.2010
Anmeldt af
Anders Hjortskov

I 2003 nikkede hiphoppere i takt til J Dilla og Madlibs fælles projekt, Jaylib, som kombinerede de to rappende produceres talenter på en milepæl i amerikansk hiphop, Champion Sound. Nu er det Madlibs lillebror Oh Nos tur til at udveksle beats og rim med den lige så anerkendte The Alchemist, og de tilbyder på deres fællesprojekt en beskidt og sygdomsbefængt omgang musik fra vestkystens rendesten. Alchemist har oppet sig gevaldigt på mikrofonen og kan sammen med Oh No sagtens være med i det imponerende felt af californiske undergrunds-mc'er, som ud over Guilty Simpson og den allestedsnærværende Raekwon er på gæstelisten. Produktionerne er lige i skabet med ophuggede radio- og filmcitater og skæve samples fra Oh No til Alchemists skarpe pianodrevne bangers. Gutter Water holder traditionen fra Jaylib i hævd og serverer et gennemsolidt album med masser af gammeldags blær og røg, men har dog ikke skabt en nyklassiker som forgængerne.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA