x
Vincent Moon og Efterklang : An Island

Vincent Moon og Efterklang
An Island

Vincent Moon og Efterklang : An Island

GAFFA

Film / Rumraket
Udgivelse D. 20.03.2011
Anmeldt af
Pelle Sonne Lohmann

Den unge franske filminstruktør Vincent Moon, der har gjort det til sin specialitet at kreere nysgerrigt afsøgende film om alskens alternative musiknavne, står bag "An Island" – en film, der udspiller sig på et par af Efterklang-drengenes hjemø, Als, og som tegner et minimalistisk portræt af det succesrige band, der i efterhånden nogle år har hørt til Danmarks fornemmeste musikalske eksportvarer, og som fuldt fortjent har høstet hæder hér, dér og alle vegne for sine eksperimenterende albums, sine sprudlende koncerter og sine oftest righoldigt orkestrerede arrangementer.

"An Island" lægger lidt for langtrukkent fra land – i ekstreme nærbilleder, der på gennemført vis er helt gennemgående for værket, ser vi Efterklang ombord på en lille båd, der fragter musikkollektivet til Als. I land følger vi bandet på en sær jagt efter lyde i og ved en lade, inden det famlende format omsider erstattes af en herlig og hæsblæsende passage, hvor bandet på ladet af en åben bil fremfører en indædt indpiskende version af "Raincoats".

Generelt er det de fire komplet fremførte musikstykker, der bærer filmen og er selv sammes helt store aktiver – i et værksted (angiveligt hos bassist Rasmus Stolbergs forældre – i hvert fald står der "Stolberg" på pladen, der holder basketballkurven) serverer bandet en sprælsk udgave af "Alike"; pragtfuldt akkompagneret af familie og venner, der blandt andet "spiller på" kost og balloner.

Filmens mest berusende og i reglen rendyrket rørende scene udspiller sig på Als Friskole, hvor Efterklang får hjælp af en masse børn, der går til opgaven med lige dele fryd og fornøjelse, bravur og benovelse – der er skønne billeder af åbenmundede piger og drenge, som stærkt betagede iagttager de lokale helte, og som efterhånden stemmer først forsigtigt og siden kraftigt i. Nummeret er "Me Me Me The Brickhouse", og samspillet såvel som den helt særlige og indforståede samhørighed er slet og ret gribende. Også finalen på gymnasiet fungerer upåklageligt – hér fremfører bandet" I Was Playing Drums" med betragtelig vokal assistance fra de unge studerende.

De mellemliggende passager er til gengæld ikke alt for overbevisende, og "An Island" savner helt simpelt en bare lidt mere klart defineret retning – i løbet af filmens 48 minutter velsignes man som seer (ud over de fire nævnte numre) med en utilfredsstillende uforløst og såvel sporadisk som spartansk dialog, som burde have været udbygget bare en smule. Den kunstfærdige billedside er konsekvent i sit udtryk, men ikke nødvendigvis velvalgt – Vincent Moon får ganske vist en del ud af de meget ensartede naturoptagelser, og det er lykkedes at få fremstillet Als som et såvel grumset og snavset som et varmt og indtagende sted, men lidt mere variation ville nu altså have pyntet.

"An Island" var i kassen efter et blot fire dages langt og selvsagt yderst intenst arbejdsforløb, og et formodet beskedent budget i betragtning er der tale om en fin og godkendt lille bedrift. Undertegnede havde dog under fremvisningen uvægerligt den svimlende smukke Sigur Rós-film "Heima" (2007) i tankerne, og i forhold til denne kommer "An Island" klokkeklart til kort. Flere scener og hele grundidéen indikerer, at islændingenes vidunderlige værk kan have tjent som oplagt inspirationskilde for danskernes projekt, men i sammenligning må Efterklang-kollektivet altså finde sig i et "light"-prædikat.

"An Island" blev set i Amager Bio 20. marts 2011. Se flere fremvisningssteder på filmens hjemmeside.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA