x
Nitzer Ebb og Die Krupps: Train, Århus

Nitzer Ebb og Die Krupps, Train, Århus

Nitzer Ebb og Die Krupps: Train, Århus

Anmeldt af Ras Bolding | GAFFA

Sidste dag i påsken er ikke just bedst tænkelige dato, når man taler koncertplanlægning, og derfor kunne man måske godt frygte at det ville være så som så med fremmødet til Nitzer Ebb og Die Krupps i Århus - det er jo, må man konstatere, ikke just navne, der er fast inventar på P3, for nu at sige det sådan. Men folkene bag RECession Festivalen valgte at tro på idéen, og der dukkede da også folk op, og selvom man måske nok fornemmede hos flere, at det måtte have været en lang påske, så kom der alligevel stemning i løbet af aftenen.

Die Krupps
Formentlig af hensyn til den uheldige dato med hverdagen lurende just rundt om hjørnet, gik Die Krupps forholdsvis tidligt på, og gruppen havde da også lidt svært ved at engarere publikum til at begynde med. Tyskerne fremstod på scenen som et rockband med vokal, trommer, bas, guitar og synth, mens musikken overvejende befandt sig et sted mellem ebm, industrial og metal. Lyden fungerede generelt fint - sine steder kunne Jürgen Englers vokal godt have været højere, men det er detaljer. Det var også til tider vanskeligt at høre, hvad der reelt blev lavet på synthesizerne, om end en god del af elektronikken selvsagt blev leveret via backing tracks. Trommer, bas og guitar var dog ganske tight, hvilket ikke altid kunne siges om de passager, hvor Engler spillede på medbragte metalrør. Men netop den lidt vildere tilgang og rørenes hårde metalliske klang gav lyden en ekstra dimension og fungerede rigtig godt.

Hvis stemningen virkede en smule mat de første numre, så skal Die Krupps have ros for at fortsætte med uforbeholden energi, og det gav pote. Gruppens bastante cover af det gamle Visage-nummer, "The Anvil", fik folket i gang, og efterfulgt af træffere som "Germaniac", "Metal Machine Music" og "The Dawning Of Doom" var der ingen tvivl om, at Die Krupps havde fat i Train. Her er tale om gode numre, der også er særdeles oplagte til netop live-brug, og det beviste tyskerne effektivt. Man tænkte ved flere lejligheder, at til dels Nine Inch Nails, men i høj grad Rammstein, har noget at takke Die Krupps for.

Koncerten varede lidt over en time, og man kunne godt have klaret mere, og det er vel sådan man skal have det efter en vellykket optræden.

Nitzer Ebb
Det i koncertsammenhæng tre mand store Nitzer Ebb indtog scenen efter forholdsvist hurtigt sceneskifte, og nu var publikum varmet pænt op, så det tog ikke lang tid for englænderne at tænde op under festen, ikke mindst fordi deres livelyd var rigtig god, både hårdtslående, som netop denne musik kræver det, men også veldefineret og skarp. Douglas McCarthys vokal lå langt fremme i lydbilledet, og tak for det, for selvom han måske nok hos mange er bedst kendt for de karakteristiske kraftigt stødende råb, så kan McCarthys stemme så meget, meget mere end som så, hvilket koncerten gav mange prøver på. Det ene øjeblik machomilitant og vrængende, det næste inderligt klynkende. Den evigt bevægelige Bon Harris hamrede løs på sine elektroniske percussioninstrumenter og spillede både synthbas-toner med dem såvel som lydeffekter og egentlige trommer, fra tid til anden med lidt gæstevokal-arbejde ind over også. 

Det var, ikke overraskende, numre som "Murderous", "Getting Closer" og også "Down On Your Knees", fra gruppens seneste album, der for alvor satte gang i publikum, som både sang og hoppede med fra tid til anden. Det er, naturligvis, i den henseende også en fordel at have en frontfigur som McCarthy, der bevæger sig godt rundt på scenen og som, i sit sorte jakkesæt, slips og mørke solbriller, alt sammen tilsat manisk neurotiske attituder, ligner noget, Bret Easton Ellis kunne have fundet på.

Ekstranummeret var næsten givet på forhånd, så overraskelsen var ikke stor, da Die Krupps blev kaldt ind på scenen igen for, sammen med Nitzer Ebb, at spille Machineries Of Joy, et samarbejde de to grupper imellem. Nummeret blev leveret med den energi og intensitet, som man kunne forvente, når man slipper Nitzer Ebb og Die Krupps løs på samme scene, og der var heldigvis stadig saft og kraft nok i publikum til at lege med.

Sidste dag i påsken har muligvis ikke været nogens ønskedato, dybest set, men det lykkedes at lokke folk til Train. Og både Die Krupps og Nitzer Ebb gik til den, leverede varen og fik sågar tændt op under publikum.


 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA