x
Dean Wareham: Plays Galaxie 500, KB18, København

Dean Wareham, Plays Galaxie 500, KB18, København

Dean Wareham: Plays Galaxie 500, KB18, København

Anmeldt af Peter Lykke Madsen | GAFFA

For nogle år tilbage indførte den engelske festival All Tomorrows Parties et koncept ved navn Don't Look Back, som i al sin enkelthed går ud på at et band spiller et af deres klassiske albums fra ende til anden. Siden da har konceptet bredt sig, og alle fra Sonic Youth til vores egne Figurines har opført albums i fuld længde. Det er lidt i den bane at Dean Wareham nu lægger sig med sin tour hvor han spiller gammelt Galaxie 500-materiale, og på den måde giver fans lov til at tage på et nostalgisk trip. Dog holder han sig ikke til et enkelt album, og som lidt ekstra malurt i bægeret bør det også bemærkes at Wareham angiveligt ikke er på talefod med de resterende medlemmer, og en egentlig gendannelse er der altså ikke tale om. Derudover kan man bare konstatere at Wareham går til opgaven præcist som man bør. Sangene lægger sig fuldstændigt i et-til-et-forhold med pladernes forlæg, og vi bliver serveret masser af hits.

Der bliver lagt hårdt ud med "Flowers", "Pictures" og "Snowstorm", og et begejstret publikum jubler allerede ved første strengeslag, og sådan fortsætter det faktisk hele aftenen. Men fansene har også ventet længe: Dean Wareham kan fra scenen fortælle at det er over 20 år siden han sidst har været i Danmark for at spille Galaxie 500-sange, selvom han vist var et smut forbi en Nørrebro-bar for et par år siden. Hver gang der sættes i gang i nye numre kan man se flere hardcore-fans som nærmest ser helt mistroiske ud, som om de nærmest hverken tror deres ører eller øjne. De to kropsdele er da også udsat for hver deres udfordringer. Ørerne bliver tæsket dejligt igennem af Warehams guitarspil, som man ikke kan andet end beundre. Øjnene kæmper en anderledes kamp, for selvom koncerten er flyttet fra Loppen til Kødboderne 18, så er udsynet til scenen ikke blevet meget bedre, og efter fem-seks rækker må folk tage stole i brug for at få et glimt af bandet.

Covernumre
Det må i grunden være lidt underligt, men det måske største "hit" og det nummer der høster aftenens højeste bifald, er New Order-sangen "Ceremony" som får en fyr blandt publikum til at udbryde at Wareham & Co. netop har spillet verdens bedste covernummer. Om det ligefrem er verdens bedste må være op til den enkelte, men det er ganske sikkert at Warehams sløsede og afslappede guitarspil gør noget helt særligt ved det stramme New Order-nummer. Når vi endelig har fat i coversangene skal Jonathan Richmans fantastiske "Don't Let Our Youth Go To Waste", med den fantastiske linje "I could give you memories to rival Berlin in the thirties", selvfølgelig også nævnes. Derimod står Yoko Ono-nummeret "Listen, The Snow is Falling" som en noget tam affære, og Bob Dylans "I'll Keep It With Mine" skiller sig ud ved at være det eneste ikke-Galaxie 500-indspillede nummer. Der var ikke nogen overvældende musikalske argumenter for at inkludere det i aftenens sæt.

På aftenens første ekstranummer inviterer Dean Wareham Nikolaj Nørlund med på scenen. Nørlund gæstede også  førnævnte bar hvor hans optræden ikke var så heldig, så invitationen medfører straks buh og nejråb; ikke videre sympatisk fra publikum. Wareham får forklaret at han gerne vil have Nørlund med, men synd for den ellers ret fantastiske stemning der efterhånden er opbygget i salen, en stemning som igen kommer til udtryk da Wareham bliver kaldt ud til en ekstra omgang ekstranumre.

Dean Wareham leverede lige præcis det nostalgiske show og den omgang hits som fansene ønskede sig, og tilmed i overbevisende stil.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA