x
Bazaar: Musikhuset Århus

Bazaar, Musikhuset Århus

Bazaar: Musikhuset Århus

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

Timingen kunne næppe have været bedre: Deres Udsendte havde just og med stor fornøjelse læst Flemming Quist Møllers anbefalelsesværdige og righoldigt illustrerede selvbiografi "Rytmeflip og abestreger – et liv i fantasiens tjeneste" og var således blevet mindet om eksistensen af Bazaar, alias Anders Koppel, Møller og Peter Bastians legende og innovative trio som med mellemøstligt fortegn gjorde sig i hvad man men en lidt flydende betegnelse kalder Verdensmusik, længe inden det ord overhovedet var bragt i spil. Og minsandten, om ikke gruppen så annoncerede en af deres efterhånden sjældne koncerter tredive minutter fra min hoveddør. Altså: af sted til Musikhusets Lille Sal, på flugt fra et knugende gråvejr i mere end én forstand.

Det er efterhånden 35 år siden, de tre makkere søsatte projektet – oprindeligt sammen med den tyrkiske strengevirtuos Mehmet Ôzan, som i de år også markerede sig med ensemblet Istanbul Express og siden eksempelvis som gæstemusiker på Sebastians "Tusind og én nat" fra '84. Trediveårs-jubilæet blev markeret med den kritikerroste "Trilogy" i 2006, men derudover er det efterhånden sjældent man hører fra konstellationen, hvis tre medlemmer er aktive i en række andre sammenhænge – fra Koppels meritter inden for jazz og klassisk musik over den entusiastiske fritidsornitolog Møllers visuelle arbejder til Bastians ekstensive virksomhed som foredragsholder og debattør.

Nuvel, her står de så i aften, på Hammondorgel, diverse slagtøj samt fagot, klarinet med videre. Og der skal unægtelig invokeres og improviseres ikke så lidt orientalsk inspiration, hvis det skal lykkes at transcendere den århusianske efterårs-tristesse denne aften. Og det kommer til at ske: det er ikke tilfældigt at debuten fra '78 var en liveoptagelse fra Loppen på Christiania, for Bazaar er, om nogen, et liveband; deres ofte improviserede forløb levende musik i begrebets egentlige forstand.

Det er musik som transcendens, som stimulans, som bevidsthedsudvidelse: et drys Rød Libanon oveni vandpiben ville ikke være af vejen, men det er ikke det, det drejer sig om. Det er selve musikken som mentalt rum og proces, og her er Bazaar stadig uovertrufne.

I aften udfolder det sig over to suiter, hvor Koppels orgel brænder så fantastisk smukt igennem at Møller må spille om kap på sine tablas, mens Bastian - som en form for frontfigur - håndterer hornet til UG med kryds og slange. Det er fabelagtigt, og det er også en anmelder, der fattes ord i og med at musikkken - når den brænder stærkest og klarest igennem - netop transcenderer og overtrumfer den sproglige fremstilllig. Sublimt, fucking sublimt.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA