x
John Cale: Malmø Opera

John Cale, Malmø Opera

John Cale: Malmø Opera

Anmeldt af Espen Strunk | GAFFA

Indrømmet: jeg har altid beskæftiget mig mest kollegaen Lou Reed, mens fortroligheden med John Cales katalog har været mere mangelfuld. Efter ikke mindre end to fremragende koncerter med manden på blot en god uges tid, står det imidlertid til at ændres; fra sidste uges fortættede rockkoncert på Voxhall til mandag i Malmø, hvor Cale bringer det hele hjem i en storslået opvisning i to etaper under overskriften "When Past and Future Collide": først gennemspilningen af hele "Paris 1919" fra '73, hvor en nobelt påklædt hovedperson flankeres af Malmø Symfoniorkester og fremfører sangene fra det klassiske album i versioner, som lægger sig tæt op ad originalen – hvilket, i dette tilfælde, er en positiv ting.

For det er en foruroligende plade; trods de melodiske sange og smukke arrangementer er teksterne ganske sorte. Europa umiddelbart efter første verdenskrig, dekadence og død à la carte. Man skal dog samtidig passe på med at lægge for meget i den historiske settting: Cale fortalte for nyligt undertegnede, at han egentlig valgte den, fordi han boede i L.A. Og savnede Europa, den gamle verden.

Dans på et nålehoved

Men det er ikke gjort med det. Efter en kort pause vender Cale tilbage, nu kun med egne musikere, for at give et flot sæt, der indledes med den aktuelle og stærke "Whaddaya Mean By That" og efterfølgende trækker på hele karrieren, fra klassiske "Hedda Gabler" – løseligt baseret på Henrik Ibsens skuespil af samme navn – til "Catastrofuk" fra dette efterårs ep "Extra Playful". Cale har, som for at understrege sceneskiftet har lagt jakken i pausen og optræder nu i hvid skjorte og sort vest. Det er begavet og mestendels ildevarslende sangskrivning: "Feels like dancing on the head of a pin", som det hedder et sted. Og så er karismatiske Cale i øvrigt også en fremragende sanger, ej at forglemme.

Mod slutningen vender symfoniorkestret tilbage til scenen, og sådan bindes der en sløjfe og cirklen sluttes på en aften, hvor tingene på mange måder er gået op i en højere enhed. Der uhyggeligt godt, rammerne glimrende og Cale leverer en kreativ kraftpræstation her ved slutningen af en længere turné. Fred så være med, at man har skullet befordre sig selv helt over sundet til en by, hvor alle øl som udgangspunkt er på 3,5 procent og helvedes dyre.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA