x
Nik & Jay: DR Koncertsalen

Nik & Jay, DR Koncertsalen

Nik & Jay: DR Koncertsalen

Anmeldt af Maria Therese Seefeldt Stæhr | GAFFA

Der er ikke tvivl om at de nykårede Danish Music Award-æresprismodtagere kan noget særligt. Uanset hvor meget eller lidt man kan lide duoens musik, så kan man ikke komme uden om, at deres liveperformances altid har oset af energi og karisma, og denne aften i DR Koncertsalen var ingen undtagelse.

"Jeg kan kun høre jer!"
Der var linet op til den helt store aften i DR. Med to sæt i koncertsalen og afterparty i foyeren var folk klar at feste igennem med deres poprap-/clubhelte hele aftenen og natten – stemningen var mildest talt i top. Da drengene gik på scenen til første sæt var det til et jubelbrøl der nærmest fik træværket til at dirre, og allerede dér stod det klart, at den intime og stille stemning de efter alt at dømme havde forberedt og gjort klar til med dette akustiske sæt, ville blive ufattelig svær at opnå.

Koncertsalen er et vidunderligt sted. Akustikken er imponerende, og man kan vitterligt høre selv den mindste lyd uanset hvor man sidder. Normalt er det en rigtig god ting – det var det bare langtfra i dette tilfælde. Langt det meste af tiden var det ufattelig svært at høre hvad der egentlig skete på scenen – og det samme var situationen for Nik & Jay selv, hvilket især Nik ikke helt kunne skjule en let frustration over. Forståeligt. Når publikum af og til faldt lidt til ro, blev det nemlig tydeligt at de virkelig havde arbejdet med numrene, og gjort dem til nogle helt andre.

Den akustiske form klædte musikken overraskende godt. Selv om der åbenlyst var pillet en masse af, så var der samtidig sat en masse nyt til, og resultatet var alt andet end tomt og nøgent – musikken blev virkelig melodisk og til tider ganske rørende. Når det var muligt at høre duoen gennem publikum, så var det en rigtig god oplevelse. Musikerne spillede skønt, og Nik og Jay er kun blevet bedre med tiden. Deres rap er mere flydende og lækker, og Niks sang bliver stærkere og sikrere – det viste han blandt andet i "Tættere på himlen", hvor han sang Burhan G's vers på en dejlig ubesværet måde.

Fra klassisk sal til kogende club
En lille time senere var det tid til sceneskift – nu skulle den hyggelige stuestemning skiftes ud med noget helt andet, og den vante Nik & Jay-lyd skulle indtage salen. Der passede de mange brøl og skrig virkelig godt ind. Det gjorde ikke nødvendigvis noget godt for lyden, men omvendt var det heller ikke så "forstyrrende" som i første sæt, for det hele var alligevel så højt, at træværket dirrede uanset hvad. Med endnu en stribe hits linet op blev publikum rusket godt og grundigt igennem, og numre som eksempelvis "I Love Ya" og "Lækker" virkede ret godt på de 1800 fans der var samlet.

Med tung bas og fantastisk energi fik Nik & Jay gjort den fine sal til en kogende club-kedel med dem som det absolutte omdrejningspunkt. Og de gav deres publikum præcis hvad de ville have. De ville have hits, noget de kunne danse til, noget at kigge på (og drømme om) – og en fest. Det fik de. Samtidig fik drengene selv en oplevelse med hjem, for det er som om der sker noget med de kunstnere der optræder i den sal. Det er ikke første gang en kunstner har stået der og set helt overvældet og lykkelig ud – kombinationen af publikum fra gulv til loft hele vejen rundt og så den akustik der får et lille forsigtigt klap til at vokse rammer dem vist lige i hjertet. Nik & Jay var ingen undtagelse, og det er ret dejligt at opleve dette ske.

Det blev ikke så følt som ventet
Tilbage står så det store spørgsmål om denne koncert var god, og levede op til forventningerne? I undertegnedes optik er der to parametre: var det en god musikalsk oplevelse eller var det "kun" en god oplevelse? Nik & Jay kan deres kram. Deres publikum er imidlertid samtidig vant til at de er "som på pladen" – masser af effekter og tung og produceret lyd. Den akustiske del af koncerten viste med al tydelighed, at det kan være svært for dem bare at skifte det ud – publikum var ganske simpelt ikke modtagelige, og i stedet for at holde mund og lytte, råbte de "højere" og skrålede med på stort set alle ord.

Gør det det så til en dårlig koncert? Nej, for med den stemning kan det ikke lade sig gøre at sige, det ikke var en succes. Men det var en skam at duoen ikke fik lov at vise til fulde at de rent faktisk formår at udvikle og forandre deres musik. At de formår at komme ud af deres musikalske boks og prøve nye ting af. Det var en skam at de ikke fik mulighed for at bruge DR Koncertsalen som de havde forestillet sig, for det kunne have gjort den musikalske oplevelse større og bedre. De tog det dog med et smil: "I tog røven på os. I larmede for meget lige før, så det blev ikke så følt som ventet" – men larm betyder jubel, så helt galt var det i virkeligheden ikke.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA