x
B-Joe: Mind Over Matter

B-Joe
Mind Over Matter

B-Joe: Mind Over Matter

GAFFA

Album / Gateway Music
Udgivelse D. 07.06.2012
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Efter at have flirtet rimeligt kraftigt med den amerikanske country og hermed afmålte portioner guitarudladninger på de sidste to album, så har guitaristen B-Joe ikke kunnet holde det tilbage længere. På Mind Over Matter er han tilbage i fuld udblæsning med de store og brede guitarriffs og masser af guitarsolo.

B-Joe har dog for længst tabt sit hjerte til den amerikanske rocktradition, så tilhørsforholdet er heldigvis stadig tydeligt og musikalsk markeret. Og i det ganske stille vokser B-Joe også som sangskriver, men farer lidt vild i den store amerikanske drøm, som han ruller op på Mind Over Matter.

B-Joe går efter den flotte amerikanske midvestlyd på albummet, der helt bevidst tillægger en blid og stort optrukken klang. Lidt en balancegang, fordi det hurtigt bliver glat og overfalde. Her mangler B-Joe de stærke sange, der lige løfter ham i niveau.

Sangskriveren og dog lidt af en overlever, der insisterer på at være fremme i rampelyset. Det gør han på sin egen charmerende facon. Men B-Joe er hæmmet af en for svag vokal og et ikke altid videre opfindsomt guitarspil.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA