x
Joe Cocker: Fire it Up

Joe Cocker
Fire it Up

Joe Cocker: Fire it Up

GAFFA

Album / Sony Music
Udgivelse D. 27.11.2012
Anmeldt af
Espen Strunk

Der er dem, der vil mene, at Cocker for længst har forlist enhver kant, vedkommenhed og gadetroværdighed et sted mellem lummert husmodervenlige hits som You Can Leave Your Hat On og alt for mange uinteressante mainstream-udgivelser. Og grovhederne er ikke helt grundløse. På den anden side må man ikke glemme fine album som Joe Cocker!, With a Little Help from My Friends (begge 1969) og Stingray fra '76 - og så er Cocker jo altså stadig en viril vokalist, som indimellem formår at sætte brand i selv det mest middelmådige materiale

Det aktuelle album favner kontrasten: det er samlet set en mindre end uforglemmelig plade, og sangvalgene sjældent mere end mildt interessante. Til albummets fordel taler på den anden side et relativt organisk, håndspillet udtryk, og stilfærdige You Don't Need a Million Dollars rager op. Som sådan ryger Fire it Up ikke direkte ned i stakken med frasorterede firserudgivelser – men den hører altså heller ikke helt hjemme på hylden ved siden af Mad Dogs & Englishmen og de andre hovedværker. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA