x
Ida Gard: Gl. Egå Jazzklub, Egå

Ida Gard, Gl. Egå Jazzklub, Egå

Ida Gard: Gl. Egå Jazzklub, Egå

Anmeldt af Morten Ebert Larsen | GAFFA

Arkivfoto

Jo, hun er genial. Ingen tvivl om det. Ida Gard har på kortere end kort tid manifesteret sig som et af de største talenter i dansk musik. Hun er stadig et talent (det forsvinder jo ikke), men hun er med tårnhøj fart på vej ud af æggeskallen og ind i en musikverden, hvor jeg er sikker på, at hun om nogle få år vil være en stjerne – og endda en stjerne med hjerne. Begavede tekster og begavede melodier går hånd i hånd. Hun er genial, fordi hun ikke minder om nogen anden i branchen. Det er særpræget uden at blive nichepræget. Det er umuligt at sætte hende i bås.

Interessante nye sange
Fredag aften underholdt hun så undertegnede og omkring et halvt hundrede andre, der havde fundet vej til den enormt charmerende jazzklub i Egå. Det var faktisk første gang, jeg fik æren af at opleve hende alene på scenen, men forhåbentlig ikke sidste. Koncerten var delt op i to sæt af omkring 40 minutters varighed, og et stort plus til Ida Gard var, at hun forsøgte sig med mange nye sange. De fleste af disse tegner meget mere end lovende for det nye album, som der efter Gards eget udsagn arbejdes på.

Ida Gard blev aftenen igennem bakket op af sig selv på elektrisk guitar, hvilket var et friskt pust. Til tider lød hun faktisk (næsten) som et helt band, men sangene fik helt andre betingelser at arbejde under, og det var spændende – i hvert fald for mig, som også har set aftenens hovednavn med band. Begge sæt var blandede bolcher af både nye og gamle (læs fra 2011) sange, og langt størstedelen var yderst velsmagende. Ida Gard er lige kommet tilbage til Danmark efter at have været i New York i nogle måneder for at blandt andet at få inspiration til det nye album. Det er så tydeligt, hvor sindssygt meget hun udvikler sig. Både i forhold til guitarspillet, som er ret outstanding, men også i forhold til det at optræde. Det er simpelthen en fryd af se.

I første sæt var "It's Windy" dyster på en herlig måde og gav en desperado-lignende stemning. Ikke kun på scenen, hvor der var sat levende lys op, men også nede blandt publikum, hvor der blev lyttet opmærksomt. En af de nye sange, "Beginners", som ifølge Ida Gard var hendes første kærlighedssang med lidt substans, var også fremragende og teksten var en blanding af noget humoristisk og alvorligt. Det er typisk Ida Gard, som ofte twister sangene med noget ekstra krydderi, så det ikke bare bliver lige ud ad landevejen.

Autentisk udtryk
Det var en rigtig singer songwriter-aften, hvor der fra scenen også faldt mange kommentarer og historier af. Samtidig var det også en aften, der bekræftede, hvorfor det er, vi skal holde øje med Ida Gard. Live er hun usandsynligt autentisk. Hun er lige der, hvor du også befinder dig. I øjeblikket. I andet sæt trakterede hun os med flere nye sange. Blandt andet en rock-sag kaldet "In That Boat", hvor der blev revet i den seksstrengede Les Paul. Noget af det bedste ved Ida Gard er, at alle sangene er specielle på hver deres måde, men der er ikke nogen af dem, som ligner hinanden. Rock-sagerne går hånd i hånd med de mere stille sager, som så også går hånd i hånd med de mere bluesagtige. Dermed bliver alle sangene til en slags familie.

Selvfølgelig fik vi også Ida Gard-klassikere som "Nothing's Wrong Song" og "On His Knees", men et eller andet sted var det faktisk de sange, der aftenen igennem kaldte mest på et band. Sidstnævnte ifølge Ida Gard den mest spillede af hendes sange på de danske radiostationer, men det havde hun tænkt sig at lave om på med en ny sang, der hedder "U Gonna Come?". Det er der gode chancer for at realisere. Fængende melodi, og især kendetegnende ved et genkendeligt omkvæd. Ret klassisk, men alligevel kun som Ida Gard kan lave det. Aftenen sluttede af med endnu en ny sang, som handlede om en mand fra hendes hjemby, Hadsund. En sang, hvor der ligefrem blev jodlet, men gennemslagskraften var ikke den samme som ved flere af de andre nye sange.

Alt i alt en langt mere end godkendt præstation af Ida Gard, der simpelthen bliver bedre og bedre. Det er modigt at gøre plads til så mange nye sange, og et par stykker af dem var heller ikke oppe at støde, men generelt fortsætter Gard niveauet fra det formidable debutalbum, som der gerne snart må komme en opfølger til.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA