x
Thomas Magnussen & Bjørn Palmqvist: Shakespeare sonetter/sonnets

Thomas Magnussen & Bjørn Palmqvist
Shakespeare sonetter/sonnets

Thomas Magnussen & Bjørn Palmqvist: Shakespeare sonetter/sonnets

GAFFA

Album / Passionate Pilgrim Records
Udgivelse D. 14.02.2013
Anmeldt af
Espen Strunk

At diskutere Shakespeares betydning for senere vestlig litteratur - hvortil jeg regner pop/rock-tekster - fører mildest talt for vidt her. Lad os da nøjes med at bemærke, at 1600-tals-superstjernen begyndte at dukke op i popmusikalsk regi med Dylans referencer til Shakespeares værker i midten af tresserne.

Nuvel, foruden sine velkendte dramaer efterlod gamle Willie også 154 sonetter - af det italianske Sonetto, som betyder "lille sang" - som nu altså er blevet taget under behandling af et hold danske musikere med komponisten Palmqvist og skuespilleren Magnussen i front. Og hvorfor er det nu et anliggende for GAFFA?, kunne du spørge.

Tjah, navnlig fordi makkerparret her forsøger at præsentere det 400 år gamle materiale i en nutidig form og således har valgt at bringe moderne, musikalske udtryk i spil omkring Magnussens recitationer af 11 udvalgte sonetter. 

Dobbelt-cd'en præsenterer teksterne på såvel dansk som engelsk, og der er unægteligt tale om et både ambitiøst og prisværdigt projekt. Desto mere ærgerligt er det at konstatere, det hele på en eller anden måde aldrig for alvor bliver engagerende - endsige uafrysteligt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA