x
MØ : SCC This, Spot Festival

MØ , SCC This, Spot Festival

MØ : SCC This, Spot Festival

Anmeldt af Nanna Jenner Jensen | GAFFA

Siden hun optrådte på Spot Festival sidste år, er tingene gået rigtig stærkt for den unge sangerinde MØ. Hun har tiltrukket sig positiv opmærksomhed fra såvel britiske The Guardian samt det velansete musiksite Pitchfork, hun har optrådt på branchefestivalen SXSW i Austin, Texas, spillet til Vegas Udvalgte og P6 Rocker Koncerthuset og haft sin seneste single, "Pilgrim", som P3s Uundgåelige. Hun skal spille på stort set alle danske festivaler sommeren over, ligesom hun også har en lang række jobs rundt omkring i Europa. Imponerende nok, især fordi MØ endnu ikke har udgivet sit debutalbum.

Forventningerne er altså ikke uden grund tårnhøje til sangerinden, der fredag aften går på scenen i Scandinavian Congress Center i en fuldstændig proppet sal. Alle vil se kaninen komme op af hatten. Selv MØ er mere end imponeret over fremmødet, som hun ærligt siger til publikum, i nogle af de meget få pauser mellem numrene: "Det er vildt at optræde foran så mange mennesker."

Men hun har noget at have det i, hende MØ, for damen virker som født på scenen. Hun leverer en performance, hvor den høje hestehale bliver rykket rundt i manegen på ægte heavy-metal manér, og vokalen sider skarpt i alle kanter. MØ danser, synger og optræder præcis lige så meget uden for alle de genrer, hun ikke selv kan sættes i bås som. Det er akavet, levende og ægte.

Som ved flere af årets Spot-koncerter er der igen benyttet backtracking, hvor særligt kor ligger bagved live-stemmen, men for engang skyld er det ikke forstyrrende. Musikerne og MØ er skarpe, og med en dj inkorporeret, som en del af bandet, virker det helt naturligt, at der afspilles lyde og synges vokaler, som ikke nødvendigvis stammer fra en person direkte på scenen.

Koncertens akilleshæl ligger dog i, at kun tre sange er publikum bekendt. Selvfølgelig er Spot Festival for den endnu uopdagede musik, men det kan MØ bare ikke længere betegnes som. Der står en forventningsfuld crowd af mennesker til koncerten, og derfor kan det desværre godt falde lidt til jorden, når festen for alvor først gælder alle deltagere i salen i de sidste numre som "Glass" og "Pilgrim". Der rykker det så også virkelig voldsomt!

MØ går fra at lyde som en dansk udgave af Lana Del Rey i enkelte vers, til at kaste sig over electro-poppen i andre omkvæd, tilsat et enkelt nummer, der dufter af 60'ernes længst forglemte pop-skabeloner. Skønt med en kunstner, der ikke lader sig begrænse, men næste gang glæder denne anmelder sig til at have et album i ryggen, der fortæller hvilken retning, vi er på vej i. For MØ har det i sig, ingen tvivl om det. Måske hypen vandt lidt for meget i denne omgang. Men mon ikke afslutningsnummeret bliver den nye P3's Uundgåelige? Det lyder lidt derhen af.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA