x
Action Bronson : Roskilde Festival, Cosmopol

Action Bronson , Roskilde Festival, Cosmopol

Action Bronson : Roskilde Festival, Cosmopol

Anmeldt af Kristian Alsing | GAFFA

Sidste måned kastede den 30 årige Ariyan Arslani, en 120 kilo tunge rødhårede rapper fra Flushing Queens mig tilsiden i London, da han spadserede ned igennem publikummet i et taetpakket Koko. Nok mere imponerende at manden, der er kendt som Action Bronson fremfor sit albanske navn, kunne vandre ned igennem 1500 vilde undergrunds-hiphop-fans end at han kunne flytte mig som var jeg en billig papirkurv, men jeg var imponeret .

Rutinepræget stener

På denne varme eftermiddag på Roskilde startede hiphopshowet med "Blindet by the Light" og lidt fest. Desværre var det lidt tungt for Action at få folket ud af sommerheden. Action bliver sammenlignet med Ghostface Killah, fordi han rapper ligesom… Ghostface Killah. Selv er jeg kæmpe fan af begge rappere, men live har Ghostface haft tendens til at være lidt for monoton og det gjorde sig desværre også gældende for den store Queens rapper på Cosmopol. Manden startede ellers godt, et tungt beat og et voldsomt råb men fortsatte med et meget stenet udtryk.

Der var engang en klog mand der sagde, at Dr. Dre tog rappen fra crackens tidsalder til hashens. Dette gjorde sig i høj grad gældende i dag. Action trillede sig igennem "No Time" og "the Rockers". Hans flow er tight, men udtrykket manglede lidt. Actions medrapper tog Wiz Khalifas vers, hvilket mixede det lidt op. Med "Strictly for my Peeps" fra Saaab Stories mixtapet blev det hele lidt mere funky og publikum var godt med.

Det sårede dyr brøler

Igennem hele showet talte Action til publikum, ofte nærmest kommanderede dem. Før han gik i gang med "Sylvester Lundgreen" og det glimrende "Pouches of Tuna" råbte han som et såret dyr og publikum fulgte ham. Han forstærkede støtten ved at udtrykke hvor skæv han var. Action fortsatte med Steve Wynn. Publikum var hans under, det glimrende nummer, 1Train som han featurede sammen med Kendrick Lamar på (A$AP Rocky).

Før det hele startede var det helt sikkert i mit sind at Roskilde havde lavet et scoop på årets hip hop-program. De har støvsuget ca. halvdelen af XXL Magazines freshman class of 2013 og enkelte fra de forrige år (undergrundsrappere man skal holde øje med). Og ikke nok med det, de har formået at samle de gode af dem. Desværre nåede Action aldrig rigtig ud over scenen, som jeg ellers ved at han er fint i stand til. Han er repræsenteret af Eminems famøse manager (Paul Rosenberg), men på trods af talentet, nåede han ikke helt topperne som hans Detroit rapper-kollega kan præstere (og som han gjorde sidste måned i Londons Koko)!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA