x
Iron Maiden: Malmö Stadion

Iron Maiden, Malmö Stadion

Iron Maiden: Malmö Stadion

Anmeldt af Daniel Pilgaard | GAFFA

"Seventh Son of a Seventh Son" står som et af hovedværkerne i Iron Maidens karriere. Her 25 år senere rejser briterne rundt og markerer udgivelsen, og legenderne fejrede jubilæet med et brag onsdag aften i Malmö. 25.000 mennesker stod klar til festen, og Bruce Dickinson var ikke i tvivl om, at massevis af danskere havde taget turen over sundet og befandt sig blandt publikummet.  København blev takket flere gange under den to timer lange hyldest til klassikeren, hvorfra fem numre var på sætlisten, der blev mikset med bandets utallige hits.

Majestætiske musikere
Det er snart 40 år siden, legenderne startede ud på Englands snuskede pubber og spillede for en pint. Nok engang cementerede sange som "Number of the Beast" eller "Run to the Hills", hvorfor Iron Maiden med tiden fik royal status i den hårde metals historie. Selvom de tre guitarister og bandets styrmand Steve Harris på bassen for længst har passeret et halvt århundrede, fejler evnerne stadig intet på strengene. De majestætiske guitarriffs i "Afraid to Shoot Strangers" fik hårene til at rejse sig, mens 30 år gamle "The Trooper" blev fyret af med ungdommelig energi. Gruppens blærede soli blev selvfølgelig også overlegent leveret i alle aftenens numre.

Mere energi end stemme
Bruce Dickinson havde som altid krudt i røven og bevægede sig med nærmest magiske kræfter fra den ene scenekant til den anden. Frontmandens utømmelige energi og attitude strålede ned i publikummet, der ekstatisk tog imod og klappede og skrålede løs. Og hvor er det opsigtsvækkende, at det stadig er mange af metalhistoriens pionerbands, der må demonstrere over for nyere navne, hvordan en koncert skal leveres. Kom ind i kampen!

En skygge fra fortiden var savnet under debutskivens "Phantom of the Opera". Guitarerne startede langsomt ud, inden Nicko McBrain svingede trommestikkerne og bankede tempoet korrekt på plads. I forhold til Paul Di'Anno matcher Dickinsons vokal ikke kongenummeret, der endte som en ujævn affære. Dickinson stemme har lydt bedre end denne aften, men flere gange hev han midlertidigt revanchen hjem.

Visuelt festfyrværkeri
Scenografien imponerende under hele koncerten. Under "Iron Maiden" kom skelettet med det bankede hjerte fra albumcoveret til "Seventh Son of a Seventh Son" truende op som en fem meter stor dæmonisk skikkelse bag Nicko McBrain.

Scenen var udsmykket med de lyseblå isbjerge fra jubilæumsalbummets artwork, hvor scenetæppet under hvert nummer også havde skiftende billeder fra. Et virvar af flammer og fyrværkeri oplyste nattehimlen, som lige havde lagt sig over Malmös himmel til "Fear of the Dark". Smukt syn og fantastisk leveret nummer med den obligatoriske og uundgåelige fællesang i omkvædet. Nøjagtig som under koncertens sidste nummer, "Running Free", der sluttede en umådelig stor oplevelse af med Iron Maiden, der spiller, som var de belagt med rustfrit stål.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA