x
MØ og Sekuoia: Posten, Odense

MØ og Sekuoia, Posten, Odense

MØ og Sekuoia: Posten, Odense

Anmeldt af Morten Gottschalck | GAFFA

MØ er det hotte shit for tiden - især i Odense, hendes hjemby. Posten er godt fyldt på en almindelig onsdag i november - og især med unge damer. Det er så dejligt at se hen over flokken.

Støjende opvarmning
Først får vi Sekuoia, tre støjende, slæbende gutter. De lyder lidt som Boards of Canada - bare mere støjende, med færre overraskelser, lettere falsk stemme og breaks, der hungrer efter bedre beats. De lyder sikkert fedt i studiet og på plade, og jeg vil egentlig gerne tjekke dem ud. Men, bom bom - ikke så meget efter i aften. ***


Klokken er 20:59, og ind kommer MØ og hendes tro følgesvende, på keys, elektroniske trommer, guitar og blæsere. Straks kaster hun sig ud i det første nummer, "In too Deep", intet bullshit, dejligt! "Hej MØ!" siger alle. "Hej Odense, hvad så Odense, er I glade Odense, Odense!! Odense!!" Åh, men hvor vi dog elsker, når nogen elsker det sted, hvor vi har vores adresser. "ODENSEE!" råber den lidt tynde stemme igen. 

Jeg er ikke dybt inde i MØs materiale, hvor en del endnu ikke er udgivet. Jeg har hørt de tre radiohits "Pilgrim", "Waste of Time" og "XXX 88" og ep'en "Bikini Daze" og synes, at resten af musikken minder meget om hinanden. Sådan er det ofte for unge kunstnere, og det er jo meget naturligt. Det samme gælder så her til koncerten. Første halvdel af koncerten lyder som en variation over de samme fire akkorder. Mændene finder hen til lydpulten og hænger op ad rækværket.

Til unge piger
Jeg kigger til siden og ser en fyr, som står og dækker over et stort, fedt gab. Hans kæreste vender sig imod ham, og han fjerner hurtigt hånden og smiler og nikker energisk til noget, hun siger. Foran dem står tre fjantede tøser på omkring to årtier og synger med på det hele. De synes, det er fedt. Oppe på scenen danser MØ rundt som en 20-årig, der har fået fire øl. Hun kan virkelig ikke danse, men hun er meget energisk. Jeg står og kigger på guitaren og kan ikke afgøre, hvad den spiller. Og jeg har enormt svært ved at forstå, hvad MØ synger. Men skærmen bagved hjælper os: "FREEDOM. FREEDOM. FREEDOM". 

De unge damer til koncerten danser, hviner, hujer, og synger med. Det hele swinger og fungerer. Hoveder bopper. Måske er det tonse-lysshowet, som har udmattet mig, men det føles, som om det blæserbårne hit "Pilgrim" kommer ret sent i koncerten. Der er gået tre kvarter, og nu siger MØ søreme, at koncerten snart slutter. Encore med blæsere, så rykker det lidt igen. Og klokken bliver 22: Farvel og tak. Det var så en time og kostede 160 spir. Ouch for nogle, siger jeg bare.

MØ er et hit i Spotify-alderen, hvor vi kan udvælge de gode numre og danse ligesom hun på en fredag aften. Med svingende arme, langt glat hår og noget i hånden. Det bliver nok også, hvor jeg finder hende igen. Og det er ikke en dårlig ting. Det er ikke min målgruppe, men det er de unge damer nok ligeglade med. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA