x
Kresten Osgood og Og Hvad Er Klokken: Pianoalbum

Kresten Osgood og Og Hvad Er Klokken
Pianoalbum

Kresten Osgood og Og Hvad Er Klokken: Pianoalbum

GAFFA

Album / ILK
Udgivelse D. 05.12.2013
Anmeldt af
Ivan Rod

Trommeslageren (multiinstrumentalisten) Kresten Osgood og hans orkester, Og Hvad er Klokken, er noget for sig. En uhøjtidelig konstellation (som navnet indikerer), der synes uinteresseret i det forfinet stilistiske, men optaget af det autentisk nostalgiske. Og dét er et godt udgangspunkt – når der vel at mærke er tale om så gode musikere, som der er her.

Set-up'et er følgende: Kresten Osgood er "besat" af tanken om det taffelklaver, han hørte og først betjente sig af som barn. Taffelklaveret, der stammer fra 1851, skulle "synge for" på det nye album. Og dét gør det. Med en særegent vibrerende klang. Og fornemt støttet af især Jesper Løvdals forrygende fede blæseinstrumenter. (Foruden af Thomas Vangs bas og Magnus Jochumsens percussions). Albummet er blevet til over flere separate sessions, men alt bygger på de oprindelige – seks år gamle – optagelser af taffelklaveret.

Om det så er jazz, konstellationen i sidste ende har skabt, kan diskuteres. Der er et element af jazz over musikken, men også noget vise-vers-musik. Noget helt gennemgående uhøjtideligt, sansemættet avantgardistisk og intenst retrospektivt – som var det opdateret stumfilmsmusik, der et sted i processen er gået bærsærk.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA