x
Within Temptation: Hydra

Within Temptation
Hydra

Within Temptation: Hydra

GAFFA

Album / Universal
Udgivelse D. 31.01.2014
Anmeldt af
Keld Rud

Med et arsenal af gæsteoptrædener fra så forskelligartede navne som tidligere Killswitch Engage-sanger Howard Jones, Tarja Turunen, David Pirner fra Soul Asylum og rapperen Xzibit vidner det både om de høje ambitioner og den bredde, hollandske Within Temptation forsøger at omfavne på deres seneste udspil Hydra. Samtidig synes bandet at have trykket ekstra på gaspedalen, og albummet rummer således nogle af deres mest metalliske numre til dato.

Selvom nogle af sangene er ganske vellykkede, Covered By Roses og den afsluttende duet med Pirner, Whole World Is Watching, er Hydra et album, der virker meget formularbaseret. Selvom gæsternes vidt forskellige baggrunde skulle understøtte Within Temptation som en genremæssigt mangehovedet Hydra, smager de forskellige aftapninger enormt meget, som om de er brygget på vand fra den samme brønd. Hvor vokalmelodierne på nogle af bandets tidligere album ragede op som fyrtårne, har de ikke samme kvalitet endsige effekt på Hydra, som fremstår som et Within Temptation på halv kraft.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA