x
Frànçois & The Atlas Mountains: Piano Ombre

Frànçois & The Atlas Mountains
Piano Ombre

Frànçois & The Atlas Mountains: Piano Ombre

GAFFA

Album / Domino
Udgivelse D. 17.03.2014
Anmeldt af
Pelle Sonne Lohmann

Frànçois Marry er efter sine år i det engelske flyttet hjem til Frankrig og har i det hele taget haft et par tumultariske år på det seneste. Det mærker man på Frànçois & The Atlas Mountains' opfølger til gennembrudspladen E Volo Love (2012), der således baserer sig på en markant mere mørk og melankolsk sangskrivning end forgængeren.

Det er dog kun noget, man for alvor hæfter sig ved, hvis man dykker ned i de selvransagende tekster, for produktionen er lys, luftig og energisk, og bandet synes stadig at gøre en dyd ud af at favne så forskellige genrer som tempofyldt afropop og britisk indiepop, der tilmed jævnligt krydres med visse afstikkere til fransk chanson-tradition.

Frànçois & The Atlas Mountains har for første gang benyttet sig af et toptjekket studie, og resultatet fornægter sig ikke - Piano Ombre er en laber og mange-facetteret sag, der ikke mindst i den voldsomt sommer-humørsmittende La Vérité, den veloplagt boblende og længselsfulde Summer Of The Heart og den kor-flirtende Fancy Foresight tæller skønne numre til årstiden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA