x
Led Zeppelin: Led Zeppelin II, 2-cd deluxe edition

Led Zeppelin
Led Zeppelin II, 2-cd deluxe edition

Led Zeppelin: Led Zeppelin II, 2-cd deluxe edition

GAFFA

Album / Atlantic
Udgivelse D. 03.06.2014
Anmeldt af
Henrik Friis

Andet kapitel i genudgivelsen af Led Zeppelin-bagkataloget lever knap så meget op til deluxe-titlen som debuten Led Zeppelin.

Det kendte:
Led Zeppelin II var albummet, hvor gruppen skrev den amerikanske blues-inspiration fra debuten ind i egne sange - og skruede op. Tag bare Whole Lotta Love med dens rå riff, psykedeliske lyd- og ekkoeffekter samt Robert Plants orgasme-skrig. Eller den seje blues-rocker The Lemon Song, med Plants drivvåde drømme. Både musik og tekster refererer i den grad det blå katalog. Men indspillet i små-lommer, mens gruppen turnerede med debut-albummet, tog numrene smag af erfaringerne fra live-koncerterne med deres volumen, vildskab og råstyrke.

Med de mange andre riffede og hårdkogte numre opfattes II ikke uden grund som en af heavy rockens grundpiller, toppede hitlisterne på alle væsentlige markeder og fik gennem det næste år fat i horder af unge. Bl.a. undertegnede, der som 13-årig purk blev draget af de hårde klodser, mørket, Tolkien-mystik, den afsindige stemme – og den stadige vekslen mellem grumt og smukt (for de elementer var der heldigvis også, Thank You). Måske ikke mit personlige favoritalbum med gruppen, men indgangen til en ny musikalsk verden under Beatles' sidste krampetrækninger - og uomtvisteligt banebrydende og indflydelsesrigt.

Det ukendte:
Bonus-materialet til udspillet består af 32 minutters optagelser. Bl.a. et par rå mix af Whole Lotta Love og What Is And What Should Never Be, med anderledes vokal og lydforsøg - og uden de store overdubs. Isoleret set fungerer det egentlig godt, men disse mere "flade" produktioner understreger egentlig endnu mere Jimmy Pages' format som producer, med det færdige resultats fremragende brug af ekko, distortion, overdubs, forskudte lyde og sans for rumfornemmelse.

Andre numre er uden sang og fortæller selvfølgelig historien om, hvor urimelig stærk en bund Bonham og Jones var for Page og Plant. Men det tigger ikke om evig gennemspilning.

Og så er det "nye" uudgivne nummer La La dybest set bare en fragmentarisk skitse: Det mest poppede riff hørt fra Page & co. nogensinde, bundet sammen af breaks med groovet rock, wah-solo og akustisk passage til en slags "mini-symfoni" – spøjst, men svært at ane et egentligt nummer. Alt i alt for lidt til ny-investering, hvis man i forvejen købte remaster-serien fra 1994.
- - -
Det er den samlede pakke af hvert enkelt deluxe-album, som GAFFA giver karakter. Uanset original-udgivelsens stjernestund.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA