x
Jack White : Roskilde Festival, Orange Scene

Jack White , Roskilde Festival, Orange Scene

Jack White : Roskilde Festival, Orange Scene

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Da GAFFA desværre ikke fik lov at tage billeder ved koncerten, bringer vi et arkivfoto

Jeg hørte en sjov historie om Jack White i går: En af mine venners venner i musikverdenen havde mødt Jack White i Kastrup Lufthavn klokken syv om morgenen, dagen efter at White havde spillet på Roskilde Festival 2012. Jack White fik øje på min vens vens Roskilde-armbånd og spurgte, om han havde set hans koncert. Det havde han. "Var det ikke fedt?" spurgte White. Min vens ven bekræftede dette, og Jack White smilede, sagde tak og skyndte sig videre. Selv den største rockstjerne kan jo få brug for lidt bekræftelse tidligt om morgenen.

Måske har historien allerede ændret sig lidt i forhold til, hvad der i virkeligheden blev sagt – man skal jo aldrig lade sandheden stå i vejen for en god historie – men hvis jeg mod forventning møder Jack White i nær fremtid, og han spørger mig, hvad jeg synes om hans afslutningskoncert på Orange Scene – hvor han var blevet hyret ind fire dage tidligere som erstatning for Drake – vil jeg svare, at det var fedt. Og først og fremmest en koncert, hvor Jack White og hans band på i alt fem musikere – bas, trommer, tangenter, violin/kor og lapsteel/theremin (og tidligere White-musiker, danske Margrethe Björklund på lapsteel i en enkelt sang) foruden White på sang og guitar viste musikalitet på højt niveau og uforfalsket spilleglæde. Konsekvent i stilfuldt blåligt scenelys.

Spilleglæden var faktisk ved at løbe af med White i en del af sangene, især dem fra hans to soloalbum, "Blunderbuss" (2012) og den nyligt udsendte "Lazaretto". Sangene var fine nok, men de blev ofte trukket unødvendigt i langdrag ved at få indflettet den ene guitarsolo efter den anden, med flittig brug af den oktav- og pitch-skiftende Whammy-pedal, og hæmningsløst jammende outroer. Og nej, der er absolut ingen tvivl om, at White er en teknisk fremragende guitarist med en forkærlighed for blues-orienterede riff, men han behøver ikke hele tiden demonstrere sine evner overalt på gribebrættet. På en del af sine nyere sange har han desuden tillagt sig en talesyngende vokalstil, der sammen med blues-riffene får numrene til at minde en del om hinanden.

Mere er nogle gange mindre. Dette viste White eksempelvis, da han skiftede til akustisk guitar i den countrypåvirkede "Hotel Yorba" fra hans gamle band The White Stripes, et af koncertens højdepunkter. Her lagde White op til fællessang med publikum, men desværre var der ikke mange, der kendte teksten, og det samme skete med et andet White Stripes-nummer, "Fell in Love With a Girl". "I taler da engelsk, ikke?" spurgte White sarkastisk, da det forventede publikumskor udeblev.

Heldigvis lykkedes det White at få publikum med på en tredje White Stripes-sang, "You Don't Know What Love Is (You Just Do What You're Told)", og det var i det hele taget påfaldende, at Whites ældre numre blev spillet stort set, som de er indspillet, uden de lange ekstra guitarsoloer, som kendetegnede Whites nyere sange. Det klædte de gamle sange. Det gjaldt eksempelvis den akustiske "We're Going To Be Friends" (også White Stripes) og hittet "Steady, As She Goes" fra en anden af den hyperaktive Whites grupper, The Ranconteurs. Her kunne publikum også synge med, endda helt uden at være bedt om det, og som forventet udbrød der massesang, da White gik i gang med indledningen til "Seven Nation Army" – en af dette årtusindes mest ikoniske melodier, som ofte bliver taget i munden, når folk er samlet til fællessang, uanset om Jack White er i nærheden eller ej.

Således fik vi en sidste folkefest på Orange, og fællessangen fortsatte i mange minutter, efter at Jack White havde forladt bygningen. En hypermusikalsk fest var det, men også en fest, hvor White nogle gange nærmede sig tomgang, når han lige skulle fyre endnu en blueset guitarsolo af.

Men det siger jeg ikke noget om, hvis jeg møder Jack White i morgen tidlig. Så siger jeg bare, at det var fedt.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA