x
Bindu: Plain Tales From Poona

Bindu
Plain Tales From Poona

Bindu: Plain Tales From Poona

GAFFA

Album / Easy Songs
Udgivelse D. 10.07.2014
Anmeldt af
Torben Holleufer

Det er en plade, der driver af kærlighed. Til en tid omkring en religiøs mester i Indien. Bindu var dansker fra Amager, der havde spillet guitar med blandt andre Jacob Groth. Han drog til Poona nær Bombay, for at tage del i en såkaldt ashram. Hos Osho - han hed Bhagwan Shree Rajneesh på den tid - fandt han en nye verden, ligesom han fandt - og blev forelsket i - Indien.

Nu er der gået over 30 år, og efter en lang række plader - en del indenfor den meditationsmusik, som netop den ashram var pioner indenfor - tager Bindu os med tilbage. Med en lyd, som er mere vestlig, end coveret signalerer. For i selskab med kompetente folk som Gustaf Ljungren og Thor Backhausen blandt mange andre, har han skabt en plade med en klassisk og særdeles charmerende lyd. Det er ikke en desillusioneret tur tilbage til en tidslomme, men snarere et friskt syn på en tid, der var.

Som pladen folder sig ud, passerer billederne revy, som en gammel og knitrende film: det gamle hotel fra før bilerne for alvor tog over, det tyske bageri, ja, vi kommer også en tur ned til ligbrændingspladsen på pladens bedste nummer. Man er i godt selskab med veloplagte musikere, der kan deres metier med stor kærlighed til en stil, som både signalerer Bob Dylan og Elvis, men alligevel har en personlig stil, hvor kompasnålen både peger mod Goa og Nashville. Det er kort sagt en plade, jeg ret godt kan lide.

Det er et originalernes paradis, der åbenbares på Plain Tales From Poona. Vi får ikke beskuerens rolle men springer direkte ned i livet, om det er på vej ind gennem The Gateless Gate til mesterens verden, hvor du skal passere damerne med sensitive næser for overhovedet at få foretræde eller ud på gaden med dens chai-wallah'er, rickshawdrivers eller sælgere af spicy massala dosa. Har du været i Indien, er genkendelsen stor. Stiger du først på nu, er Bindus nostalgiske bud på et Indien på mesterens tid, et godt sted at starte rejsen.

Det er ikke en George Harrison på vej til Ravi Shankar eller Maharishi'en. Den tur kender vi og mange har fulgt i kølvandet. Nej, her er det Indien, der taler. Med hilsen til de hellige mænd ved ligbålene ved floden, der ryger fede på chillummer, mens røgelsen hænger i luften. Som Bindu synger det: "It's as simple as that. At the Burning Ghat".

Bindus klart bedste plade.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA