x
Plastikman: EX

Plastikman
EX

Plastikman: EX

GAFFA

Album / Mute
Udgivelse D. 30.08.2014
Anmeldt af
Simon Nathanael

Richie Hawtin puster støvet af sit 90'er-alias og udgiver sit første album i 11 år som Plastikman. Albummet er indspillet live ved en installation på Guggenheim Museet i New York sidste år (akkompagneret af den lysende monolit "Objekt", som vi ser bort fra her), og forstås som et samlet sæt og ikke en række afskårne numre, med hver sin identitet.

Det er minimal acid i smuk, men forudsigelig forlængelse af Plastikmans forskruede grottetechno, hvor sirlige, ensomme piv fra en 303'er hjemsøger luftrummet over en sparsom rytmik, der ballancerer på afgrundens rand. Ingenting swinger, ingenting dropper, få ting overrasker. Der er kun en drone og en slette – i hvert fald indtil den andensidste EXpire, hvor støj og strygere intensiveres og afslører et aparte temposkift på Exhale – og det er dejligt!

Albummet spiller for de indviede ravere og musikere, og at prædike for koret er rigtignok ikke nok til hive civilrepræsentanterne op af stolen uden i det mindste nogle farver at kigge på samtidig (ergo monolitten). Derfor har andre ledende magasiner også svært ved at se den helt store genialitet i EX. I det her tilfælde ligger middelmådigheden dog i øret på den, som lytter. Det er hverken Voices From The Lake, Roman Flügel eller Moodyman. Det er Lazarus, der vandrer ud af graven. Hawtin er en konceptuel kunstner i fortsat jagt på at rendyrke sit minimale udtryk. Her er konceptet bare nostalgi, ikke nyhed. Kvaliteten er der ikke sket noget med siden sidst.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA