x
The Prodigy: The Day Is My Enemy

The Prodigy
The Day Is My Enemy

The Prodigy: The Day Is My Enemy

GAFFA

Album / Playground Music
Udgivelse D. 30.03.2015
Anmeldt af
Simon Nathanael

De toneangivende ravere er tilbage i topform med en gennemtænkt energiudladning, som vil tage de fleste på sengen. The Prodigys punkede breakbeats måtte i begyndelsen af 00'erne træde til side for først elektronikaen, technoen og senere dubsteppen og til sidst den amerikanske EDM-gryderet af alle resterne. Det var i 10 år svært at være Prodigy og stadig være relevant som andet end en underlig onkel til det musik, de nye klubbørn ville høre; men hvis EDM lyder som basvand vredet fra en gammel, overbrugt køkkenklud, så er Prodigy pludselig saftige igen på en helt anden måde. Deres signaturlyd blander simpelthen – med succes – tre af de mest aparte elementer i elektronisk musik, som ville efterlade enhver trap-elskende, Avicii-hujende verdensdillettant glanende: tung distortionguitar, rap og voldshærgede breakbeats.

Titelnummeret The Day Is My Enemy begynder med sløve, hårdtslående trommer, trippet vokal fra Olly Burden og en gennemtæsket overstyring af keyboards, bas og bækkener. Singlen Nasty tager over og genkalder øjeblikkeligt Prodigy-producer Liam Howletts unikke, guitar-agtige synthlyd, dog langtfra pladens bedste nummer. Howletts knivskarpe trommeprogrammering og de mørke, men dragende temaer og figurer når nye højder på Destroy, mens der er plads til mere melodiske numre som Wild Frontier, fartdjævlen Roadblox og den beatløse, men lige så fandenivoldske Beyond the Deathray. Sammen giver de bandets produktioner overraskende musikalsk dybde og perspektiv. Det her kan meget vel være bandets bedste album siden det genredefinerende højdepunkt The Fat of the Land fra 1997.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA