x
Black Book Lodge: Spot Festival HeadQuarters, Aarhus

Black Book Lodge, Spot Festival HeadQuarters, Aarhus

Black Book Lodge: Spot Festival HeadQuarters, Aarhus

Anmeldt af Kristoffer Veirum | GAFFA

(Arkivfoto, red.)

Hvordan kun tre mænd kan lave så fyldigt et lydbillede, er næsten ikke til at forstå, og det er svært ikke at blive dybt imponeret over, hvordan Black Book Lodge formår at genskabe de hårdtslående og stemningsmættede sange fra deres roste debut, Tûndra, der udkom sidste år.

Den københavnske trio har med udspillet ikke kun overbevist anmeldere herhjemme, men også i det store udland har man så småt fået øjnene op for gruppens melodiøse og til tider grandiose stenerrock, hvor ambitionsniveauet ikke sætter sit lys under en skæppe.

Varme drenge

På HeadQuarters fylder de sættet med sange fra netop Tündra samt nye skud fra deres kommende, nye album. De tre medlemmer har i de forgående uger været med som opvarmning for Dizzy Mizz Lizzy, og det kan mærkes, at de er varme. Der er ingen metaltræthed her, der er ingen rust i maskineriet.

Sammenspillet er eminent, og det er en fornøjelse at se, hvordan sanger/guitarist Ronny Jønsson og afløsende bassist Steven Ardilsø  supplerer hinanden, mens Jakob Gundels trommer kompetent holder smæk i butikken.

Bandet dyrker lyden, derfor skal man ikke forvente at se dem som chimpanser svingende i en lyskrone på d'Angleterre. Sveden er der, men fokus er på at banke stålpladerne sammen til en mægtig konstruktion.

"Det kan man sgu kalde tyngde," overhører jeg en næsten forpustet medpublikummer udbryde efter den nye Entering Another Measure. Og der er skam også tæv til det tætpakkede publikum. Lyden fra scenen er krystalklar, og ud over den nævnte tyngde er der stadig plads til, at de melodiske passager kan leve og ånde, de strækker sig som landskaber under en fremmed måne.

Da albumåbneren Battering Ram toner frem, bliver den mødt med en genkendelsens glæde. Den er stadig et godt eksempel på, hvad Black Book Lodge mestrer så eksemplarisk – lige fra indestængt melankoli, et tungt riff, og en klar melodisk tæft.

Martyren

Aftenen lukker med en tung odysse. "The Martyr" er som en lang, kompleks rejse, hvor forskellige stemninger væves ind i hinanden.

Da den bryder ud i sit tunge riff, er det svært at stå stille. Trommerne og bassen runger – på den rigtig gode måde! – i HQs skælvende rum. Samtidig fanger trioen en slags inderlighed, mens tempo sænkes og stiger på skift.

Det er en stærk og skarp fremførsel, som samtidig også prydes af den ondeste guitarsolo længe hørt. Mens bas og trommer fylder lydbilledet grundigt ud, tirrer Jønssons tonevalg vores ører. Det hele bygger op i intensitet indtil, at man næsten er helt glad for, at det er overstået, så man kan komme ud og trække noget frisk luft. Man bevæger sig fra tundraen ud under den danske forårssol.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA