x
J. Cole: Store Vega, København

J. Cole, Store Vega, København

J. Cole: Store Vega, København

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Tanken var sådan set god nok, men det var ikke, hvad publikum var kommet for. J. Cole ødelagde forventningerne til en gedigen hiphopkoncert, der kunne slå bunden ud af morgendagens trivielle hverdagsgøremål.

Den amerikanske Dreamville-frontmand indledte koncerten med at annoncere, at han ville fremføre sit nye album i fuld længde. Han holdt, hvad han lovede. I kronologisk rækkefølge blev numrene fra "Forest Hills Drive" vakt til live for øjne og øre af et fyldt Vega, der straks accepterede koncertens præmis.

Langt de fleste af de fremmødte fans var uden tvivl inkarnerede J. Cole-elskere, og netop af samme grund havde de nærmest krav på at høre klassikere fra såvel de første ep'er som de øvrige studiealbums, "The Sideline Story" og "Born Sinner".

Men hovedpersonen selv havde andre planer. De gamle klassikere måtte, med undtagelse af et kortvarigt medley på et par minutter i koncertens første del, få status som ekstranumre. I mellemtiden blev der taget lidt for god tid til anekdoter om rejsen fra slumkvarter til stjernehimmel.

Netop disse anekdoter gjorde, at koncerten mildest talt kom i identitetskrise. På godt halvanden time nåede publikum at høre om alt fra flytninger til Hollywood, hvordan folk kan være falske, hvordan rigdom ikke er alt og så lidt om kærlighed og gode værdier.

Rapperens historier var forberedt på forhånd, og der var sågar indarbejdet et væld af morsomheder. De faldt ikke nødvendigvis direkte til jorden, men virkede meget malplacerede i situationen.

For eksempel fortællingen om en kvinde med en bagdel, der var kunstigt forstørret: "Instagram is a good place for a thirsty nigga like me", proklamerede Cole. Vega hujede og klappede, men der var unægtelig noget tilgivende over bifaldet, der i øvrigt blev tiltagende anspændt joke for joke.

I visse tilfælde blev J. Coles halvsjofle gestusser på scenen oven i købet akkompagneret af musikerne, hvilket forstærkede associationerne til – hvad? Et musikalsk talkshow? Et musikalsk foredrag? I hvert fald ikke den slagkraftige koncert, J. Cole er kendt for at levere, og som publikum havde håbet på.

Musikalsk topform blev overskygget

Alt dette overskygger desværre en Jermaine Cole, der musikalsk var i topform. Som rapper lægger han stålsikkert på hvert vers, hvert rim, hvert ord. Han har en smittende energi på scenen, der blot understreger hvor stor en del af hans krop og psyke, der er i intens kontakt med den musik, han har kreeret.

Som sangskriver har han dertil skabt et album, der rent faktisk kan bære at blive fremført i sin fulde længde. Når koncerten var bedst, var det da også netop, fordi musikken skabte kemi mellem publikum og aftenens hovedperson, og modtagelserne af hver enkelt sang vidnede om, hvor loyal en dansk fanbase den amerikanske rapper har.

Opvarmningen bestod af Dreamville-kollegagerne Bas, Cozz og Omen, der på samme selvsikre vis gav publikum det, de var kommet efter. De tre kunstnere formåede oven i købet at fremvise deres respektive musikalske personligheder: Omen som den lidt tilbagetrukne og eftertænksomme poet, Cozz som den unge YOLO-inspirerede energibombe, og Bas som den robuste og hashrygende hiphoponkel, vi alle sammen savner til familiefesterne.

Uforløst potentiale

Potentialet var der med andre ord. Potentialet til en forrygende aften i hiphoppens tegn, men Vega nåede aldrig kogepunktet. Kritikere vil måske påstå, at det heller ikke var J. Coles ambition: han havde tydeligvis valgt en koncertstil, der var meget kunstnerisk bevidst. Men i så fald skulle publikum have haft mulighed for at bruge deres surt opsparede penge på "J. Cole: The Intimate Talkshow" eller "J. Cole: Forest Hills Drive in Full Length".

Den halvskuffede stemning blev bekræftet, da J. Coles del af koncerten umiddelbart var slut efter kun en time og et kvarter. I stedet for at blive og vente på de forventelige ekstranumre, begyndte en betragtelig portion af publikum stille og roligt at sive ud af Vega. Når så mange fans hellere vil have en god plads i køen til garderoben, end de vil nyde de sidste minutter med aftenens kunstner, er der noget galt.

Helt slemt blev det da de selvsamme publikummer blev straffet for deres tidlige retræte: Fra koncertsalen lød nemlig det, de hele tiden havde håbet på: Ekstranumre i form af klassiker på klassiker.

I løbet af de sidste femten minutter sejlede de tilbageblivende publikummer nemlig taknemmeligt rundt i lyden til "Can't Get Enough", "Croocked Smile", "Work Out" og "Power Trip". Et halvhjertet indblik i hvilken fest, Vega kunne have haft, hvis ikke J. Cole skulle bruge aftenen på en kulturradikal koncertform og anekdoter.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA