x
Rise Against : Copenhell, Helviti

Rise Against , Copenhell, Helviti

Rise Against : Copenhell, Helviti

Anmeldt af Keld Broksø | GAFFA

Arkivfoto

Lad det være sagt med det samme: Chicago-Bandet Rise Against slog benene væk under de fleste under en af de mest intense koncerter på dette års Copenhell.

De færreste havde set dem før, men det 15 år gamle band kan spille punk uden at se sådan ud, spille et par akustiske numre uden at ligne folkesangere – og så have alle "de rigtige meninger" om alt fra dyrevelfærd til menneskerettigheder uden at ligne prædikanter.

Tværtimod var det en stribe korklippede fyre i topform, som indtog scenen med vid, bid, teknisk overskud, et kondital på maksimum og en spilleglæde, der smittede af til en stadigt større og større forsamling.

Efter sigende skulle de fleste af musikerne endda være ganske asketiske, men der blev ikke prædiket om det – hvilket formentlig også havde været spildte Guds ord på Ballelars på Copenhell.

Tilbage står, at al den sundhed virker. Rise Against kan spille så hurtigt som noget speed metal-band, men med en helt anden feeling, fordi der er breaks, omtanke og rytmeskift til at bløde det hele op. Der er erfaring og kunnen bag – og syv album i baggagen, senest "The Black Market" fra sidste år.

Samtidig er forsanger og guitarist Tim McIlrath helt vildt god både som showman og evigt insisterende sanger, der måske ikke får ordene ind under huden på danskerne, men i hvert fald fornemmelsen.

Og det er det vigtigste, når man er til metalkoncert i alle dens afskygninger.

Det var let at drage paralleller til andre hyperaktive bands med hjerne - såsom hedengangne Black Flag, og når stjernerne nærmer sig maksimum i denne anmeldelse, er det også, fordi bandet var helt deres egne.

Omkring mig blev en stadigt større forbløffelse over dette fænomen vekslet til glæde, for det var også et sindssygt tæt, sammenspillet band, som leverede varen. Stort set uden en eneste guitarsolo, men med masser af, hvad snarere må betegnes som gruppesoli, hvor musikken blev drevet ikke bare ud over scenen, men også hen til et klimaks, hvor man kun kunne bede om mere. At musikerne så teknisk findes bedre er en anden historie, som ikke gjorde så meget her, men trods alt holder dem lidt fra superligaen – endnu.

Til gengæld virkede alt, hvad de gjorde, som var det en snedigt planlagt forførelse af publikum. Bare sig, hvad vi skal være imod – og vi vil Rise Against hvad som helst!

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA