x
Millencolin : Danmarks Grimmeste Festival, Skovscenen

Millencolin , Danmarks Grimmeste Festival, Skovscenen

Millencolin : Danmarks Grimmeste Festival, Skovscenen

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

I løbet af fredagen talte jeg med flere Grim Fest-gæster, som så frem til aftenens koncert med de skateboardglade svenske punkrockere Millencolin som et af festivalens højdepunkter. "Jeg hørte dem vildt meget i slutningen af 90'erne", sagde de, og festivalens konferencier havde opdaget deres sang "No Cigar" fra 2000 i forbindelse med computerspillet "Tony Hawk's Pro Skater 2".

Kvartetten har da også en lang karriere bag sig og udgav deres debutalbum tilbage i 1994. Nu er de aktuelle med albummet "True Brew", deres første album i hele otte år. Koncerten på Grim Fest var efter gruppens eget udsagn deres første i Danmark i 11 år og den første i Jylland nogensinde, og de havde da også samlet en pæn publikumsskare foran skovscenen.

Gruppen lagde ud med "Egocentric Man" fra det nye album, og så gik det ellers derudad i hæsblæsende tempo som en professionel skater ud over ramperne. På en time nåede bandet at fremføre omkring 20 numre, ofte direkte fra den ene sang til den næste, så publikum knap nok kunne nå at klappe imellem. Der blev dog også talt lidt til tilhørerne fra tid til anden på en blanding af svensk, engelsk og dansk med svensk accent, så alle kunne være med.

Musikken var melodisk punkrock med masser af forvrænger på guitarerne og samtidig poppede melodier, og det publikumsvenlige aspekt slog også igennem med sanger og bassist Nikola Sarcevic temmelig pæne og rene vokal, der blev bakket op af lead-guitarist Mathias Färms og rytmeguitarist Erik Ohlssons ditto korstykker. Det var effektivt og underholdende, om end tenderende til det ensformige i længden, og ganske som med Flogging Molly et døgn tidligere på samme scene var de forholdsvis få lidt mere afdæmpede numre, eksempelvis "Duckpound", "Man of Mouse" og førnævnte "No Cigar", en kærkommen variation fra den konstante adrenalinindsprøjtning fra scenen.

Crowdsurfing er velkomment på Grim Fest modsat på mange andre danske festivaler, og det var der også en del af under Millencolins koncert. Bandet blev grebet af stemningen og opfordrede på et tidspunkt de mest dedikerede publikummer til at gå gang i en regulær circle pit, og vupti, så skete det også, for mig bekendt første gang på dette års Grim Fest – men Millencolins musik er vel også det eneste band på årets program, der har virket velegnet til det. Circle pitten varede en enkelt sang og blev, som det sig hør og bør, afviklet vildt, men kontrolleret og uden større skrammer.

På samme elegante vis formåede bandet også at få skiftet bagscenetæppet to gange, uden at jeg overhovedet lagde mærke til det. Ved koncertens start viste det coveret til gruppens nye album, i form af en aggressiv isbjørn, siden blev det et kranium og til sidst en tegning af bandet. Svensk effektivitet med 170 kilometer i timen – og lige så mange beats i minuttet. Trods ansatser til monotoni undervejs kom vi ret tæt på en pop-punk-cigar.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA