x
Years & Years: Communion

Years & Years
Communion

Years & Years: Communion

GAFFA

Album / Copenhagen Records
Udgivelse D. 10.07.2015
Anmeldt af
Nanna Jenner Jensen

Years & Years kører på samme bølge i England, som vi i Danmark har haft med Scarlet Pleasure og Julias Moon i front. Der er tale om electro-pop med inspiration i 80'ernes og 90'ernes club pop. Det er generationen af unge, som var børn i 90'erne, som nu søger tilbage til deres barndomslyd, iblandet moderne digitale og elektroniske muligheder. For Years & Years har det blandt andet resulteret i den prestigefyldte pris BBC Sound of 2015.

Der er et par decideret fremragende popnumre på bandets debut (Take Shelter, King, Desire og Worship), som ganske velfortjent er blevet kæmpe hits både i Danmark og især også i drengenes hjemland England. Forsanger Olly Alexander har en perfekt pitchet stemme til genren, og sangskrivningen holder sig generelt på et rigtigt solidt niveau. Der er bare ét problem: det bliver altså lidt kedeligt i længden. Det er ikke som sådan decideret dårligt, det bider desværre bare ikke særlig tit fra sig, og numrene glider derfor hurtigt i baggrunden som lytteoplevelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA