Albumanmeldelse

Barenaked Ladies: Barenaked Ladies Are Me

The Good, The Bad And The Queen - The Good, The Bad And The Queen

Barenaked Ladies

Barenaked Ladies Are Me

Splitternøgne damer uden nogen som helst form for lir

I over 15 år har det fem mand store musikkollektiv Barenaked Ladies været et af de mest ombejlede bands i hjemlandet Canada. At de tilmed har kultstatus især som liveband og bliver betegnet som en indie-revolution, er der ikke meget fornuft i, når deres nye langspiller Barenaked Ladies Are Me ebber ud. Tværtimod fremstår Toronto-bandet på deres tiende udspil med en mæthedsfornemmelse, der virker mere end forstoppende. Tonerne af denne radioorienterede FM-rock bliver leveret så poleret og forudsigelig, at ordet kedsomhed får ny betydning. Her er der langt til den alternative undergrunds beskidte gulv, hvor bandet i sin tid trådte deres barndomssko. Facit bliver selvfølgelig ikke bedre af, at tempoet på albummet er trukket mere ned end vanligt, og bandets to sangskrivere Ed Robertson og Steven Page ikke er udstyret med verdens største stemmer. På trods af de velmente melodier er der ikke meget lir at komme efter på Barenaked Ladies Are Me. Her vil selv side 9-pigen, der for længst har solgt ud, fremstå som noget banebrydende.

VIL DU LÆSE VIDERE?

Bliv medlem og få fuld adgang til alt indhold på Gaffa.dk

Få første måned for 1 kr. — Herefter kun 29 kr./md.

  • Fuld adgang til alt indhold på gaffa.dk
  • Mulighed for at fravælge annoncer på gaffa.dk
  • Rabat på billetter til udvalgte koncerter og festivaler
  • Adgang til GAFFAs magasinarkiv med over 500 magasiner - Danmarks musikhistorie

Opret din profil


    Allerede GAFFA+ medlem