Albumanmeldelse

Simon Gylden: First Man On Venus

For All The Right Reasons - Hush

Simon Gylden

First Man On Venus

Københavnsk ener tilbage i fin form – nu med electronica og sange om porno

Da først Simon Gylden fik sendt albumdebuten på gaden, gik det stærkt. 2003’s Bring Your Daddy blev fulgt op af 2004’s Go Folk Yourself – og inden året var omme, fandt også Copenhagen White Boy Sound vej til pladeforretningerne. Efter sådan en omgang kunne man dårligt fortænke Gylden i at snuppe et par uger på sofaen. Men at der skulle gå næsten tre år, før den produktive ener var klar med album nummer fire, havde de færreste vist forudset. Tiden er især gået med at bygge skæve synths og elektroniske nipserier oven på Gyldens grundlæggende håndspillede sange. De finurlige detaljer står i kø på First Man On Venus, hvor spontanitet indgår en vagtsom alliance med overdubs og lagkageproduktion. Gylden er som altid svær at sætte i bås: Det ene øjeblik går han Rolling Stones i bedene, det næste Junior Senior. Grovkornet humor går hånd i hånd med uudgrundelig sanglyrik, mens bagmanden iscenesætter sig selv på alle mulige og umulige måder. Undervejs er man fint underholdt – uden i øvrigt at blive et hak klogere på mennesket bag de kulørte løjer.

VIL DU LÆSE VIDERE?

Bliv medlem og få fuld adgang til alt indhold på Gaffa.dk

Få første måned for 1 kr. — Herefter kun 29 kr./md.

  • Fuld adgang til alt indhold på gaffa.dk
  • Mulighed for at fravælge annoncer på gaffa.dk
  • Rabat på billetter til udvalgte koncerter og festivaler
  • Adgang til GAFFAs magasinarkiv med over 500 magasiner - Danmarks musikhistorie

Opret din profil


    Allerede GAFFA+ medlem

    ANNONCE