Albumanmeldelse

The Seven Mile Journey: The Metamorphosis Project

Zimmer 483 - Tokio Hotel

The Seven Mile Journey

The Metamorphosis Project

Danske postrockere klar med stilfuld, men også temmelig enstrenget toer

Da aalborgensiske The Seven Mile Journey efter adskillige års tilløb omsider pladedebuterede med The Journey Studies (2006), var det med et relativt konventionelt postrock-album, der imidlertid adskilte sig fra mangen et dansk alternativ med sin høje standard og overrumplende professionalisme. På The Metamorphosis Project forfølger nordjyderne endnu kompromisløst dunkle dommedags-stemninger indsvøbt i mørkt omklamrende musikalske tåger. Udtrykket er blevet hårdere og mere udfarende siden sidst, men omdrejningspunktet er fortsat den støt intensiverende, instrumentale postrock, der lystigt spindes over numre af 10-15 minutters varighed. Mest medrivende er de vanvittigt sønderflænsende klimakser i The Catharsis Session og January 4th – The Hypothesis Hours, mens A Sanctuary For Lugubrious Tracy blot er meningsløst klaverfyld. The Seven Mile Journey er et enormt stilfuldt og gennemført bekendtskab, men gruppens ret ensidige fokus på endeløst snurrende guitartoner trætter i længden og er såmænd også unødvendigt letkøbt.

VIL DU LÆSE VIDERE?

Bliv medlem og få fuld adgang til alt indhold på Gaffa.dk

Få første måned for 1 kr. — Herefter kun 29 kr./md.

  • Fuld adgang til alt indhold på gaffa.dk
  • Mulighed for at fravælge annoncer på gaffa.dk
  • Rabat på billetter til udvalgte koncerter og festivaler
  • Adgang til GAFFAs magasinarkiv med over 500 magasiner - Danmarks musikhistorie

Opret din profil


    Allerede GAFFA+ medlem

    ANNONCE