Uden hiphop, metal og gadedreng er sydstatshillbilly sjovt nok bare en sydstatshillbilly
Med Rick Rubin i producerstolen har Kid Rock fået smidt ethvert tiltag til hiphop ud ad døren på opfølgeren til karrierens mest rockede udspil Rock'n'Roll Jesus. Sammen med hiphoppen er den hårde metalliske rock og gadedrengeattituden også forduftet som dug for solen, og tilbage står en strømlinet countryrock med sporadiske afstikkere til west coast-rocken og sydstatsrocken, som Kid Rock tidligere har lænet sig op ad i stor stil. Kid Rock beviser, at han har en ganske gedigen rockstemme, der kan sende tankerne i retning af Rod Stewart med sin hæse skurren. Balancen mellem bevidstløs at gentage klichéer og respektfuldt holde en tradition i hævd er hårfin. Kvaliteten af materialet og fornemmelsen for musikkens delikate nuancer kan bevæge en tre akkorders sang hinsides klichéens favntag. Kid Rock synes hverken at have sangene eller fornemmelsen. Det kan Rick Rubin ikke lave om på. Born Free synes mest af alt at forbløffe med sin professionelle udførelse.
VIL DU LÆSE VIDERE?
Bliv medlem og få fuld adgang til alt indhold på Gaffa.dk
Få første måned for 1 kr. — Herefter kun 29 kr./md.
- Fuld adgang til alt indhold på gaffa.dk
- Mulighed for at fravælge annoncer på gaffa.dk
- Rabat på billetter til udvalgte koncerter og festivaler
- Adgang til GAFFAs magasinarkiv med over 500 magasiner - Danmarks musikhistorie
Opret din profil
Allerede GAFFA+ medlem
