Esben And The Witch: Violet Cries

Det med spænding ventede debutalbum fra det så heftigt "hypede" engelske band Esben And The Witch er først og fremmest en fornem opvisning i kulminationssøgende og klimaks-forløsende musik af den allermest sonisk snurrende slags. I den forstand er albummet en imponerende og gennemført størrelse. Omvendt er det en smule skuffende, at materialet fra ende til anden er så utilnærmeligt, mildt navlepillende og kun knapt melodisk, som det er tilfældet – med singlen Marching Song var vi blevet stillet noget andet i sigte. Kun den dramatisk piskende Chorea lever reelt op til singlen. Der er masser af svulstigt svimlende og smukt støjende indierock at hente i resten af numrene, og sangerinden Rachel Davies er erotisk dragende som en anden Florence Welch, men indimellem slår det uvægerligt én, at Violet Cries til en vis grad syner af et værk, der prioriterer stil over indhold. Udtrykket er dystert og i sagens natur eventyrligt søgende, og det er ankerne til trods heldigvis nemt at fortabe sig i de mange brede guitarflader og den klagende sang.