Death in Vegas: Trans-Love Energies

Der er gået godt syv år, siden Death In Vegas sidst udsendte nyt album, men nu er projektet igen på banen, og resultatet er ganske fint.

Death In Vegas bevæger sig typisk et sted i grænselandet mellem mørk postrock, psykedeliske guitarflader og forskellige former for electronica, men på dette seneste udspil er det i høj grad de elektroniske klange, der får lov at træde i karakter. Der er stadig et par mere rockede sange, men de fleste af albummets ti numre befinder sig i den elektroniske ende af spektret, med elementer af såvel electronica og house, electroclash og synthpop. Ja, et enkelt nummer, Lightning Bolt, har passager, der kune være rejst gennem en tidstunnel med afsæt i Tangerine Dream, sådan omkring Zeit eller Atem.

Skal man ellers kaste med referencer, så kan man måske sammenligne flere af albummets numre med Underworld i halvfemserne, parret med et par elementer fra Clint Mansell omkring Requiem For A Dream, dog uden de neoklassiske tendenser.

Syv år er lidt af en ventetid, men til gengæld byder Death In Vegas ind med kvalitet, og så gør det jo ikke så meget. Fire store stjerner herfra.