Festen, Roskilde havde ventet på i tre år, blev leveret af en lidt tør nordmand

The Whitest Boy Alive har ikke udgivet musik i årevis. Men det havde publikum ikke lagt mærke til, da koncerten var noget af et tilløbsstykke. Nogle er bare langtidsholdbare, og koncerten med The Whitest Boy Alive var ren kærlighed. Det som også kaldes the orange feeling.

For gensynsglæden mellem band og publikum var gensidig, og det var ren ekstase koncerten igennem. Bag The Whitest Boy Alive finder vi nordmanden Erlend Øye, der efter sigende skulle være fortrukket til det italienske. Et par album tilbage i 00’erne er det blevet til, men bandet har været semiaktive