Selvom rock ligger langt fra boybandets repertoire, fik de aldrende herrer tændt godt op for festfyrværkeriet i Københavns gamle have
Der blev skrevet Tivoli-historie fredag, da Take That for første gang var på besøg som hovednavn til Tivolis Fredagsrock. Det var noget, publikum havde glædet sig til, fornemmede man. Også hovedpersonerne havde glædet sig – så meget, at de tilsyneladende havde glemt, hvornår de sidst var i Danmark, for Gary Barlow proklamerede i hvert fald, at de havde set frem til et dansk comeback siden 2017 (de spillede dog i København i 2019 og i Middelfart sidste år).
Men lad nu det ligge, for hvad de ikke kunne huske i årstal, kunne de i hvert fald i eget musikrepertoire og dertilhørende dansetrin, og det var jo trods alt det, folk var kommet for at opleve.
Og en oplevelse var det helt bestemt. De godt 20.000 fremmødte festglade fredagsrockere fik nemlig serveret et ”pop”pourri, der talte til alle nostalgikerne – og til dem, der bare godt kan lide fantastisk god popmusik.
Koncerten var på papiret en del af bandets This Life Tour, men med kun to sange, ”Windows” og ”This Life”, fra deres seneste album, var der mere tale om en greatest hits-koncert. Det virkede dog ikke til at genere særligt mange af medsangerne på plænen, der nærmest dystede om at synge den våde hovedstad op til dåd.
Således gav Take Thats turpas adgang til stort set alle deres gamle klassikere: ”Everything Changes”, ”A Million Love Songs”, ”I Found Heaven”, ”How Deep Is Your Love”, ”Pray”, ”Back For Good”, ”Never Forget” og ”Relight My Fire”.
Derudover var der selvfølgelig mange af de ”moderne” klassikere som ”Shine”, ”Patience”, ”The Flood”, ”Greatest Day”, ”Giants”, ”Hold Up a Light”, ”These Days” og ”Rule the World’.
Der var selvfølgelig et par numre, man gerne ville have haft med (måske et par flere fra det nye album), men man kan jo som bekendt ikke få i både pose og sæk.
Glæde og rutine gik smukt hånd og hånd
Som det også var tilfældet sidste gang, de gæstede Danmark, fornemmede man også denne aften, hvor rutinerede de aldrende popdrenge er. De ”improviserede” jokes, smalltalken med hinanden og lovprisningen af publikum var lige så koordineret, som dansetrinene til ”Pray”, ”These Days” og ”Relight My Fire”. Men når det hele bliver leveret så topprofessionelt, så veludført og med så meget glæde over at optræde for et så veloplagt publikum, så er det altså ikke noget, der kan trække ned. Tværtimod.
Take Thats første møde med Fredagsrock blev mindeværdigt, og det ville bestemt ikke gøre noget, hvis de kom på besøg igen og delte musiknostalgiske turpas ud.