Sidst lød han som en ufarlig middagslur – nu er Moby vågnet

Det er ikke nogen hemmelighed, at Richard Melville Hall har brugt de seneste mange år på at genbesøge, genindspille og til tider overproducere sin egen musikalske arv til en uigennemtrængelig pærevælling af orkestral selvsmagning.

Nok er det sympatisk at ville male sine gamle hits med den store symfoniske pensel, men det har desværre alt for ofte efterladt os med et udtryk, der lød mere af en ufarlig P5-middagslur end af den rastløse, melankolske natklub-sjæl, der i sin tid definerede plader som Play og 18.