Biodiversitet

Biodiversitet er helt afgørende for den globale økobalance, og den er truet på grund af moderne produktion, salg og distribution af dagligvarer. I samarbejde med blandt andet Dansk Naturfredningsforening sætter REMA 1000 særligt fokus på dette område. Dette indbefatter opførelse af REMA 1000 i Horsens, hvor 80.000 kvadratmeter jord bliver brugt til at sikre biodiversiteten.

Indkøbs- og marketingdirektør i REMA 1000, Anders René Jensen, har i 15 år stået i front for discountkædens ambitiøse strategi om at fremme den grønne omstilling. Det gælder såvel i forhold til REMA 1000s mange butikker som i samarbejde med en række eksterne aktører. Klima, miljø og bæredygtighed er centrale nøgleord i REMA 1000s grundlæggende koncept, ”discount med holdning”.

I denne optik må man uundgåeligt forholde sig til biodiversitet. Vi fik en snak med Anders René Jensen om problematikken som helhed samt hvilken strategi, REMA 1000 anlægger for at fremme biodiversitet i alle led fra produktion over logistik til konsum. 

– Biodiversitet er helt afgørende for at sikre klodens økosystemer og en central del af Paris-aftalen i forhold til at nedbringe såvel CO2-udledning som globale temperaturstigninger. Det kan lyde fjernt og diffust, men er også meget håndgribeligt og konkret. Hvis bier, insekter og sommerfugle forsvinder, står vi over for et kæmpe problem. Bier bestøver blomster, buske og træer. Var det ikke tilfældet, havde vi ikke de naturlige rammer for frugtplantager, gartnerier og så videre. Da mange lavbundsområder er væk, er disse arter truede. Helt lavpraktisk vil mange bilister sikkert huske, at man tidligere skulle vaske forruden ren for døde insekter efter en tur til Tyskland eller på motorvejen. Det skal man ikke på samme måde i dag, der er langt færre insekter, og det er et kæmpe problem.

 

Slip haven fri og byg insekthoteller

REMA 1000 har indgået et samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening i forhold til at styrke biodiversiteten i Danmark. Det kan den enkelte forbruger blandt andet mærke ved, at REMA 1000 udbyder et sortiment af haveplanter, der er ekstra gode for biodiversiteten – især til gavn for vilde bier og sommerfugle. Alt sammen produkter fra naturen, der vil kunne gøre en positiv forskel i haven eller altankassen. Sortimentet er løbende under udvikling, og i de enkelte butikker vil man finde planter, som er anbefalet af Danmarks Naturfredningsforening. Bier er som nævnt helt centrale i forhold til at sikre biodiversitet, og en række typer af planter fungerer reelt som insekthoteller, fortæller Anders René Jensen.

– Stauder, buske og en række planter giver særlig næring til insekter og giver også plads til, at de kan overvintre. Det gælder såvel i de åbne haver og altankasser som i gartnerier og drivhuse. Vi udbyder en række planter, der kan fungere som insekthoteller og sælger særlige frøblandinger, som fremmer biodiversitet.

Til hjælp, gavn og inspiration kan man også deltage i projektet ”Slip haven fri”, hvor Danmarks Naturfredningsforening og REMA 1000 hjælper kunderne med at gøre de danske haver mere vilde. Tilmelder man sig, får man gratis vejledning til omlægning af sin have og en sticker til postkassen.  I skrivende stund er tæt på 10.000 danske haver tilmeldt ordningen

ANNONCE