En helt enestående, spektakulær og fantastisk oplevelse

Oplev operaversionen af det elskede eventyr om Askepot

”Overdådigt underholdende opsætning” Politiken

”Eventyrligt mousserende morskab” Berlingske

”En både flot og festlig opsætning i Operaen” CPH Culture

”Det er fuldblodshumor, når det er allermest gakket og underholdende.” Den 4. væg

”Ved premieren (…) lød der gang på gang latter fra et veloplagt publikum.” Kristeligt Dagblad

”Stefan Herheim, har ladet fantasien spille, så publikum går opmuntret hjem, godt underholdt.” Sjællandske

En eventyrlig opera med virtuos skønsang og forrygende komik. "Når forestillingen slutter, ønsker du, at den bare begynder igen!," skrev anmelderne om dette fantasifulde festfyrværkeri af en forestilling efter premieren på Den Norske Opera & Ballett.

Clorinda og Tisbe er gement onde mod deres stedsøster Askepot, der drømmer om at møde den eneste ene, mens hun indhyllet i aske i sit køkken knokler for hele familien. Charles Perraults eventyrsamling Gåsemors eventyr fra 1697 var udgangspunkt for den 24-årige Rossinis libretto, og de fantastiske eventyr har gennem tiden også inspireret andre kendte komponister, blandt andre Ravel.

Trods sine 200 år bag sig er operaen Askepot lige så frisk og medrivende som på Rossinis tid. Norske Stefan Herheim og hans talentfulde kunstneriske hold har skabt et farvestrålende og festligt show, og et visionært videodesign fører Askepot og prinsen til nye dimensioner i denne legesyge udgave af Rossinis herlige bel canto opera.

Foto: Henrik Stenberg
Foto: Henrik Stenberg

Der er fart og tempo over forestillingen, ligesom der var over komponisten, da han skrev operaen på blot 24 dage. Den brasilianske mezzosopran Josy Santos kan opleves i rollen som Askepot, og italienske Matteo Macchioni, der kunne høres som Ferrando i Così fan tutte for et par sæsoner siden, synger partiet som prinsen Don Ramiro.

Askepot synges på italiensk med danske overtekster.

HUSK! 40% rabat til unge under 25 år.

ANNONCE