Fængselsbetjenten, den indsatte og hans gravide kone

Hver dag arbejder omkring 1900 fængselsbetjente for at begrænse kriminaliteten og gø-re Danmark til et mere trygt land.

Én af de hverdagshelte er enhedsle-der Tine, der i 18 år har hjulpet indsatte med at mestre en fremtid på den rette side af lo-ven.

Fængselsbetjenten Tine glemmer aldrig det opkald, hun modtog fra en tidligere indsatte.

Han havde ringet til fængslet for at få fat på hende, da hun var hans mentor. Han var fe-brilsk, og det lød til, at det hastede:

”Det sætter hurtigt alarmklokkerne i gang - men heldigvis endte han med at overbringe en af de bedre nyheder, jeg længe havde fået,” fortæller Tine, og fortsætter:

”Han var simpelthen blevet far 20 minutter tidligere, og jeg var den første, der får besked. Det betød meget for mig, at vores relation har været en af årsagerne til, at han nu stod i en lykkelig situation. Det er oplevelser som denne, der gør, at jeg selv efter 18 års erfaring sta-dig mener, jeg har verdens bedste job”, siger hun.

En ukendt verden for mange

De danske fængsler er for de fleste en ukendt verden, men for omkring 1900 fængselsbetjente er det hverdagskost. Her løser de en vigtig samfundsopgave og gør en forskel for mennesker, der står i deres livs værste situation.

En af dem er Tine. Hun er enhedsleder på Storstrøm Fængsel, hvor hun bidrager til at sik-re et trygt samfund med mindre kriminalitet.

Tines rejse i Kriminalforsorgen startede tilbage i 2005, og siden har hun arbejdet på flere forskellige fængsler med alt fra behandlingsterapi til anger management og som mentor for typer, hun selv beskriver som ”rigtige rødder”.

Fra hashmisbruger til misbrugsbehandling

Og med 18 års erfaring har Tine prøvet lidt af hvert. Der er dog særligt den ovenstående fortælling, der sidder dybest i hende. En fortælling, der tager sit udgangspunkt i en ung ga-dedreng med håbet om et bedre liv.

”Den her indsatte havde været inde og ude af systemet, siden han var 16 år, og jeg så, hvordan han kunne være arrogant over for mine kolleger. Han var grænsesøgende, men det lykkedes mig at få skabt en god relation til ham. Efter mange gode samta-ler besluttede han sig for at lægge hele sit liv om og gå i behandling for sit hashmisbrug, og det endte faktisk med, at han spørger, om jeg vil være hans mentor, da han skal ud i friheden,” fortæller Tine.

Som mentor i Kriminalforsorgen hjælper man unge, der har brug for hjælp til at strukturere en hverdag. Det sker ved at tilbyde alt fra praktisk til personlig hjælp, og det var netop, hvad Tine gjorde for den tidligere indsatte.

”I løbet af min tid som mentor havde vi løbende kontakt, hvor jeg var hans støtten-de funktion uden for murene. Det betød blandt andet, at jeg skulle møde hans familie, hans gravide kæreste og være med til møder med kommunen, hvor vi ta-ler forældreegnethed,” siger Tine.

Vil du også være med til at gøre en forskel og gøre Danmark til at tryggere sted at væ-re? Læs mere om, hvad det vil sige være fængselsbetjent på: www.blivfaengselsbetjent.dk. Næste ansøgningsfrist er den 16. januar.

ANNONCE