Den Rytmiske Højskole i Vig vil gerne være med til at forandre den kønsmæssige skævvridning i musikbranchen
Kvindelige rollemodeller i lærerkollegiet og oprettelsen af et særligt mulighedsrum for piger er blandt de nye tiltag, højskolen har lanceret for at komme ubalancen til livs.
”Hey! Vi er kommet for at mic’e trommer op, yes-yes-yes! Har vi XLR-kabler nok?”
I Studie 1 på Den Rytmiske Højskole strømmer en håndfuld af skolens kvindelige elever ind ad døren. Begejstret begynder de at finde mikrofoner og stativer frem fra skuffer og hylder.
Musiker og højskolelærer Annelise Witek tænder for computeren ved mixerpulten, og programmet Ableton Live popper op, mens flere piger træder ind i lokalet og finder instrumenter og noder frem.
Det er uden for deres normale undervisningstid. De kvindelige højskoleelever er mødt op for at indspille og eksperimentere sammen – som et lille musikalsk fællesskab i det store fællesskab på Den Rytmiske Højskole.
Annelise Witek, der også er en af stifterne bag den elektroniske musikskole Beats by Girlz, fortæller:
”Vi forsøger at skabe et trygt og inkluderende rum på højskolen, hvor dem, der ikke er drenge, kan mødes og prøve nogle ting af. Lige fra jam-sessions til workshops i dj’ing, studieproduktion eller live lyd. Det er et frivilligt tilbud, hvor jeg og en kollega agerer elevernes assistenter. Det meste sørger de selv for.”
Diversitetsproblem i branchen
En mandsdomineret musikbranche – og på en musikfaglig højskole, hvor kvinder typisk kun udgør en fjerdedel af skolens knap 100 elever – vedkender forstander Lars Gjerlufsen sig et medansvar i forhold til at opnå en mere ligelig kønsfordeling i musik.
”Vi vil som højskole gerne sende et signal om, at der er plads til kvinder i musik. At der er plads til at være kvindelig instrumentalist. At vi ønsker en bedre kønsbalance i musikbranchen generelt,” siger han.
Den Rytmiske Højskole har i løbet af de seneste år haft et forøget fokus på at tiltrække flere kvindelige undervisere og flere kvindelige artister til koncerter – så eleverne har flere rollemodeller at spejle sig i.
Samtidig går højskolen snart i gang med at justere fagbeskrivelser og hjemmesidetekster, så de bliver mere inkluderende. Skolen forsøger også at holde pladser frie til kvindelige elever, inden semestrene sædvanligvis fyldes op af drenge.
”Som højskole er vi blevet mere opmærksomme på den manglende diversitet i musik. Derfor er det vigtigt for os at give flere kvinder mulighed for at arbejde målrettet med musik,” siger forstander Lars Gjerlufsen.
Invitation til samarbejde
Tilbage i Studie 1 er der fuld koncentration under indspilningen af trommerne. Eleverne arbejder med Emily Kings pophit ”Distance”.
Pigerne ved mixerpulten har gainet alle niveauerne, phantom power-funktionen er blevet slået til – og en cue-vokal guider, hvornår de forskellige breaks kommer. Alle i lokalet nynner med på melodien, og de mange optagespor i Ableton toner frem i regnbuefarver, da indspilningen er slut.
”Nice! Du gjorde det så godt, Olga! Er du glad?” bliver der råbt ind til trommeslageren i det tilstødende studie.
Musiker og højskolelærer Annelise Witek tror på, at det åbne tilbud for kvinderne på højskolen kan være med til at skabe en ny kultur, hvor kvinder og kønsminoriteter i højere grad arbejder sammen – ”i stedet for at blive små satellitter i forskellige mandebands, når de tager musikken med videre,” siger hun.
Forstander Lars Gjerlufsen håber, at Den Rytmiske Højskole fremadrettet kan arbejde aktivt sammen med andre i branchen – musikskoler, spillesteder, festivaler m.fl. – om at nedbryde kønsbarriererne. Han anerkender, at det er et langt og sejt træk.
”Der findes ikke én løsning på problemet. Det er mange små skridt, vi skal tage, og det kommer til at tage mange år at ændre strukturerne. Vi vil som højskole gerne prøve at gå lidt i forvejen – og invitere andre aktører med på rejsen,” siger han.
