Samsung Music Galaxy præsenterer Artigeardit, Lord Siva, Ericka Jane, Maximillian og Alexander Oscar live

Den 10. marts 2022 kan Samsung endelig afholde Samsung Music Galaxy Rewind, hvor Samsung fylder scenen med en hel galakse af funklende stjerner, der alle tidligere har været med i Samsung Music Galaxy.

Glæd dig til en helt særlig koncert, hvor du kan opleve Artigeardit, Lord Siva, Ericka Jane, Maximillian og Alexander Oscar til et brag af en aften og et show, som vi godt tør love har været ventetiden værd.

Hvis du ikke allerede har sikret dig en billet, kan du deltage i konkurrencen lige her.

De fem kometer
Alle kender meldingen fra Statsministeriet den 11. marts 2020, og hvilke konsekvenser det fik for kulturlivet. Samsung Music Galaxy fortsatte dog under lockdown og sendte fire koncerter på live-stream – den ene, med Lord Siva, også med offline publikum – men er nu tilbage i helt klassisk live-format og præsenterer på TAP1 det hidtil største og mest ambitiøse show i konceptets levetid. 

Artigeardit: ”Artigeardit er heroin for Generation Z, og for os andre har det været en sand fornøjelse igen at føle sig start-tyver-brandvarm”, skrev GAFFA om hiphopfænomenet fra Mørkhøj, der med sit unikke tekstunivers og personlige tag på hiphop-genren har taget festen ud i alle landets afkroge. Du kender hans radiohits, Spotify gløder, og skal du op foran scenen til koncerterne, skal du komme i rigtig god tid.

Lord Siva: Lord Siva er kendt som dansk r&b’s store melankoliker, der ikke er bange for at eksponere en skrøbelig maskulinitet med historier fra en hård opvækst, men hvor håbet, optimismen og kærligheden sejrer. Med smooth sans for bevægelig urban/r&b sætter Lord Siva automatisk dansegulvet i bevægelse. Såvel ”Solhverv” som ”Paris” har været blandt de absolut største radio- og streaminghits i de seneste år i Danmark.

gallery_large

Ericka Jane: Den filippinsk-fødte popstjerne har over 25 millioner streams i bagagen med hits som ”Better Off”, ”Favorite Lie” og ”Bad Like You”. Ericka Jane gik i starten af 2021 nummer 1 på den danske hitliste med ”I Say Stupid Things” og er aktuel med ”Strangers in the Night”, der for alvor emmer af en stærk dansabel energi. Der bliver noget for hofter såvel som hurtige fødder på TAP1.

Maximillian: Han gik nummer 1 i Asien med ”Beautiful Scars” – høstede blandt andet triple-platin i Filippinerne – og vippede samtidig Billie Eilish og Justin Bieber af pinden. Meget godt gået af en 22-årig knægt fra Frederiksberg. Maximillian er i dag blandt de fem mest streamede danske artister på verdensplan. En liste, der i øvrigt tæller Lukas Graham, Mø, Martin Jensen og Volbeat. Maximillians univers kan betegnes som moderne pop med nuancer af både r&b og triphop.

Alexander Oscar: Med sin habile vokal og æstetiske sans formår Alexander Oscar at kommunikere et yderst skarpt lydunivers og få publikum med. Han har haft flere sange i top 10, blandt andet mega-hittet ”Complicated”, og har rundet imponerende 100 millioner afspilninger på Spotify.

”Du kan stadigvæk nå at vinde billetter på musicgalaxy.dk/rewind/rewind-konkurrence/

ANNONCE