x

John Blackwell hylder Prince i Danmark: En lilla trommeslager klædt i sort

John Blackwell hylder Prince i Danmark: En lilla trommeslager klædt i sort

John Blackwell sad bag trommerne i Prince's band The NPG i 15 år. Spillede på hans turnéer og albums og blev hans ven. Lige nu er han i Danmark for at spille hyldestkoncerter (Amager Bio 6. juni, Værket i Randers 7. juni, Fermaten i Herning 9. juni) og mødes med danske trommeentusiaster. En snak med GAFFAs udsendte om at skabe musik med Prince, hvad han har lært af ham, og hvad han vil savne blev der også tid til.

Teknikere er ved at stille hans trommesæt op, da vi sætter os i en krog og snakker. Det eneste lilla i mit synsfelt er mine egne bukser – John Blackwell er klædt helt i sort. Min optager ligger på bordet imellem os, og imens jeg stiller mit første spørgsmål tager han den og flytter den tættere på sig. Også på det punkt adskiller han sig fra sin tidligere arbejdsgiver, som forbød optagere ved sine interviews.

John Blackwell har uden tvivl fortalt historien om, hvordan han mødte Prince mange gange, og da salen en time senere er fyldt med gæster til hans tromme-clinic, hvor han skal både spille og fortælle for tromme- og musikentusiaster, får han lov at fortælle den igen.

Nogen holder øje i kulissen

Det første møde skete ikke overraskende igennem et virvar af krydsninger, der involverer ikoniske Prince-karakterer som Larry Graham, Jerome Benton, Morris Day, Chaka Khan og en håndfuld bodyguards. Først mødtes de kort i 1998, da John Blackwell var på turné med Patti LaBelle. Der sagde Prince ikke noget til ham, men signalerede kun med sine hænder, roterende ved hovedet, som for at sige "you're a crazy drummer". Men i 1999 var han på tour med Chaka Khan og Patty LaBelle, og den startede i Minneapolis.

- Jeg ved ikke, hvad der skete den aften. Måske var det gud, som kanaliserede sig igennem mig? Jeg var on fire. Hvad jeg ikke vidste var, at Prince var iblandt publikum og jeg fik senere at vide, at imens bandet spillede, havde han sagt til Larry Graham: Hvis jeg kan få den dreng med i mit band, så kan jeg få noget stort ud af ham.

- Efter koncerten kom to kæmpe bodyguards op til mig med meget seriøse ansigter og jeg tænkte: Gad vide, om jeg skylder nogen penge. De lignede nogen fra Secret Service, og jeg blev meget bange.

Så gled de ud til siderne, hver sin vej, og ud imellem dem kom Prince, sammen med Mayte (Princes daværende kone, Red.). Prince kiggede på mig, fra top til tå, og sagde: My god, you're unbelievable. Så præsenterede han mig for Mayte og jeg gav dem begge hånden. Så kiggede han på mig, igen fra top til tå, og sagde: I'll see you soon, og så forsvandt han. Jeg stod tilbage og tænkte – What? Han fik jo hverken mit telefonnummer eller min mail-adresse!

- Næste stop på vores tour med Patti LaBelle var Madison Square Garden Theatre. Jeg stod i kanten af scenen og så Chaka Khan, som varmede op for Patti LaBelle, og fik pludselig en fornemmelse af, at nogen holdt øje med mig. Ovre i hjørnet stod Prince og kiggede på mig with a mean face. Kort efter stod han ved siden af mig, sammen med sin bodyguard. Jeg hilste på ham – Hi Prince, how are you doing? – og han svarede bare Hi! Så slog det mig, at jeg nok aldrig fik chancen igen og besluttede at spørge ham, om han havde lyst til at jamme med mig en dag. Men inden jeg nåede at åbne munden, så sagde han: I would like for you to come to Paisley Park and jam with me. Og jeg svarede bare: - Yes sir!

Musikken

I årene efter er John Blackwell en hjørnesten i Princes ”husorkester”, The NPG, og er dermed en del af hans turnéer, blandt andet den legendariske "21 Nights in London Tour" i 2007 og albums som "3121", "Musicology" og det Grammy-nominerede instrumentalalbum "N.E.W.S." Prince bruger sågar John Blackwells navn i sangen "Family Name". Fra scenen under sin clinic fortæller John Blackwell, at han er den trommeslager, som har arbejdet længst med Prince og nævner sin store beundring af de foregående – blandt andet Bobby Z, Michael Bland, Kirk Johnson og selvfølgelig Sheila E.

De musikalske højder, som Prince nåede i 80'erne og 90'erne med både sine albums og koncerter, fik han senere svært ved at matche. Hans udgivelser mistede karakter og tyngde, men som liveperformer blev han ved med at være urørlig, ligefrem overjordisk. Hans koncerter var lektioner i musikalitet og performance, som ingen kunne overgå, og det var netop her, John Blackwell var uomgængelig, med sin karakteristiske spillestil, som man lagde mærke til med både øjne og ører. 15 år bag de lilla trommer blev det til, og han spiller også på det, som blev Princes sidste album, "HitnRun - Phase Two", der udkom som streaming-album i december 2015.

Jeg har glædet mig til at spørge ind til et af mine yndlingsalbums med Prince, nemlig "The Rainbow Children" fra 2001, hvor John Blackwell medvirker. Et album, som anmelderne ikke var vilde med, men som året efter førte Prince til Danmark til tre koncerter på to dage, som en del af hans "One Nite Alone Tour", med John Blackwell på trommer. Første koncert var i Aalborg, dagen efter i Falconer Centret i København og senere samme aften/nat til en af hans berømte aftershows, som blev afholdt i Vega.

- En stor del af "The Rainbow Children"-albummet er mig og Prince der eksperimenterer. Han havde sangene i sit hoved og sagde til mig: Forestil dig den her sang færdig – hvordan skal den lyde? Så spillede jeg trommerne, sådan som jeg syntes, de skulle lyde. Nogle gange spillede han et beat for mig på trommerne, som jeg skulle efterligne – eksempelvis med sangen "Everlasting Now" – og så spillede jeg det – bedre end han havde gjort, men idéen kom fra ham.

På et tidspunkt lavede vi en lydprøve på trommerne, og jeg begyndte at spille et beat. Da jeg stoppede, sagde han: - Do that again! Så optog han det og instruerede mig imens: Spil den del igen, now break it down, nu en solo og så videre. Så sendte han mig tilbage til mit hotelværelse, og da jeg kom næste dag, havde han lavet en sang ud af beatet, og i løbet af et par timer var sangen "Everywhere" færdig. Så tænkte jeg, om jeg mon fik nogen kreditering for det. No. Men rent teknisk var det mig, der fandt på den sang.

Hvad har du lært af Prince?

- Alt. Alt! Han lærte mig om kontrol, om ikke at give musikken væk til pladeselskaberne, at respektere musikken and to stay real to real music, hvordan jeg skal motivere mig selv til at blive ved med at blive bedre. Jeg har gået på Berkley College of Music, men jeg har også gået på Prince College of Music.

John Blackwell taler langsomt. Nogle gange er det, som om han går i stå i sine sætninger, inden han vender tilbage i sætningens rille. Der er noget forunderligt over at sidde over for en mand, der har et så livligt og artikuleret trommespil, en mand der er kendt for sin mageløse trommestik-teknik, der ligner, at han jonglerer og leger sig igennem sangene, og så nærmest være tvunget til at krybe tættere på ham for at få det hele med. På det punkt ligner han Prince, der var kendt for at være flammende på scenen og ganske sky, når han trådte ned fra den.

Herfra kun imitationer

Jeg sidder over for en af de musikere, som har været med til at give mig nogle af mine ubetinget største musikalske oplevelser i mit liv og kan ikke lade være med at fortælle ham, at jeg til evig tid vil savne den følelse, som det gav mig at opleve Prince live. Og med at spørge ham, hvad han vil savne mest.

- Han var min ven. En far, en bror, han var der altid for mig. Jeg vil savne al hans musik. Den glæde, vi havde med at skabe musikken sammen med ham. At jamme med ham, at være på turné med ham.

John Blackwell holder en lang pause.

- Der er intet ved ham, som jeg ikke vil savne.

Endnu en lang pause.

- Der er ingen, som kan matche ham. Nutidens musik og stjerner – der er nogle af dem, jeg kan lide, men jeg kan ikke mærke dem, som jeg kan mærke Prince, Michael Jackson og Madonna. Det var en æra. Der kommer aldrig en ny Prince, kun efterligninger. Det, Prince gjorde for musikken, og den måde han bar sig selv på: han gjorde det først!

John Blackwell kan opleves live ved tre hyldestkoncerter for Prince med danske artister i Amager Bio, på Fermaten i Herning og Værket i Randers. Du kan læse mere her.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA