x

Interview: Alice Rose – Fra violin til laptop

Interview: Alice Rose – Fra violin til laptop

Har du været en hyppig gæst på de danske spillesteder i år, eller har du gæstet årets Spot eller Roskilde Festival, er der er vis chance for, at du har stødt på Alice Rose. Den danske elektropopkunstner har efterhånden givet adskillige koncerter herhjemme med sit one woman-show, hvor hun har betjent både stemme, laptop, violin – og motorsav. Nu er hun så aktuel med sit andet album, ”Mora With The Golden Gun”, der modsat sidste års debut ”Tales Of Sailing” er distribueret bredt ud i Danmark. Alice Rose selv er dog sjældent i Danmark, når hun ikke lige spiller her. Hun bor nemlig i Köln.

– Jeg har boet i udlandet de sidste 12 år. Først nogle år i Berlin, så en tid i Prag, og nu er jeg så havnet i Köln, hvor jeg indtil for nylig studerede på kunstakademiet, fortæller Alice Rose og fortsætter:

– I Tyskland og eksempelvis Benelux-landene er der et meget større publikum for den type musik, jeg laver, selvom det nu ikke var årsagen til, at jeg flyttede til Tyskland i første omgang. Det var bare for at komme lidt hjemmefra, og dengang, i midten af 90'erne, var klubscenen i Tyskland og Benelux slet ikke så sprudlende, som den er nu.

Mangesidede inspirationskilder
Hvordan er du endt med lige den kombination af sang, elektronisk musik og så violin?

– Jeg spillede violin som barn. Senere har jeg spillet lidt klaver og guitar, men ikke sådan rigtigt, så da jeg fik lyst til for alvor at lave musik, måtte jeg prøve mig lidt frem, og da jeg fik betjent min første trommemaskine, var jeg solgt. Men jeg har beholdt violinen og beslægtede instrumenter som bratsch og cello, fordi de både kan tilføje noget melodi og også støje lidt, så jeg også kan få noget rock’n’roll-feeling frem.

Hvilke kunstnere er du inspireret af?
– Alle mulige. Noget af det første musik, jeg blev virkelig begejstret fra, var musikken til filmen ”Bagdad Café” (af Bob Telson, Jevetta Steele med flere), og senere faldt jeg for Ennio Morricones filmmusik og navne som Pink Floyd og Eurythmics. Og senere igen blev jeg vild med punk og 90’er-navne som Massive Attack, Portishead og Björks plader i 90’erne. I de seneste år har jeg blandt andet lyttet til lo-fi-navne som Daniel Johnston og gammel country som Hank Williams, og så en sangerinde som Joanna Newsom. Jeg kan godt lide kunstnere, der har deres eget, helt personlige udtryk, som alle disse artister har.

Hvad med Kraftwerk? Det første nummer på ”Mora...” hedder jo ”The Autobahn”.
– Nej, sjovt nok havde jeg ikke hørt meget Kraftwerk, da jeg skrev den sang. Men jeg kan godt lide at blande sprog, og en dag kom sætningen ”my ghosts they ride for free on the Autobahn” bare til mig. Den er inspireret af en køretur, jeg på et tidspunkt var på på highwayen mellem San Francisco og Los Angeles, hvor jeg pludselig følte det, som om jeg var omringet af spøgelser. Jeg havde heller ikke hørt ret meget AC/DC, hvis ”Highway To Hell” jeg fortolker som sidste nummer, men lige dén sang havde jeg nynnet i flere måneder, da jeg besluttede at indspille den på min plade for ligesom at binde en sløjfe på albummet, nu det også begynder med en highway-sang. Jeg har så indspillet ”Highway To Hell” i en helt afdæmpet version, for det er jo umuligt at lave en udgave, der rocker igennem på samme måde, som AC/DC’s gør.

Ikke feminist
Mange af sangene på Mora With The Golden Gun er skrevet ud fra den fiktive person Mora.
– Jeg faldt engang over et billede af en tjekkisk femme fatale, hvor der ved billedet bare stod Mora 371, og det gav mig idéen til at digte videre på figuren og skrive nogle sange med hende som udgangspunkt. Min Mora er blevet en rå og pågående kvinde, som tager sig selv enormt seriøst på en lidt latterlig måde. Der er ikke de store feministiske bagtanker fra min side – det er ment humoristisk, understreger Alice Rose. – Jeg tror bare, der er mange danskere, der ikke helt forstår ironien. Måske fordi engelsk trods alt ikke er deres modersmål. Jeg er jo i al beskedenhed blevet ret god til både engelsk og tysk efter at have boet 12 år i udlandet. Og de amerikanere, jeg kender, fanger godt ironien.

Internationale ambitioner
De internationale ambitioner fornægter sig heller ikke hos Alice Rose. I Tyskland og Holland udkommer hendes musik på hendes eget pladeselskab White + Red, og derudover har hun lavet en aftale med det belgiske selskab Karmarouge, der vil udgive ”Mora With The Golden Gun” på verdensplan i løbet af 2008. Opmærksomheden i Danmark kom dog lidt ad bagvejen. Den skyldes nemlig i nogen grad Alice Roses deltagelse på EuroSonic-festivalen i den hollandske by Groningen i januar 2007.

– Min koncert dér fik masser af omtale i danske medier – også i GAFFA – og det skabte en vis interesse fra de danske spillesteder, eksempelvis Studenterhuset i Århus og Spot-festivalen, fortæller Alice Rose. – Og så greb det om sig. Nogen opfordrede mig til at sende min cd til pladeselskabet Alarm med henblik på en distributionsaftale, og de var meget begejstrede.

Treer på vej
Alice Rose er allerede færdig med demo-versionerne af sangene på sit tredje album, som skal udkomme i 2009 og bliver noget mere afdæmpet end ”Mora With The Golden Gun”. Albummet bliver indspillet i 2008, hvor du også igen vil kunne opleve Alice Rose på landevejen.

– Mit næste album bliver en reaktion på ”Mora”, afslutter Alice Rose. – Der var nok nogle, der synes, at ”Mora” er lidt anstrengende i al sin aggressivitet, men det altså med vilje – og med et glimt i øjet. Og der er da også mere afdæmpede numre på dén plade.

Som om alt dette ikke var nok, har Alice Rose også duoen Sorry Entertainers sammen med den engelske musiker Tom Ashworth, som også nogle gange medvirker ved Alice Roses koncerter.

– Det er et slags elektro-punk-projekt, hvor jeg giver den som goth-lolita, og jeg har også tidligere optrådt som cowgirl, sygeplejerske, brud og meget mere. Så ”Mora” er bestemt ikke den første gang, hvor jeg fingerer at være en anden. Det udvider ens horisont.

Alice Rose spiller på Café Von Hatten i Randers 1. december


Alice Roses hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA