x

Roskildes programchef: - Vi har forsøgt med Eminem i 17 år

Roskildes programchef: - Vi har forsøgt med Eminem i 17 år

Roskilde har netop smidt 60 nye navne til årets festival, og dermed er plakaten til 2018 næsten på plads. Vi har taget en snak med programchef Anders Wahrén om de forskellige bookinger, festivalens fremhævelse af kvindelige artister og hvorvidt Roskilde Festival egentlig er forpligtet til noget særligt.

I har præsenteret det næsten fulde program nu. Hvad synes du om det?

Jeg synes, at det indeholder alt det, som det skal. Jeg synes, at det er dejligt for os, at vi har gjort plads til kunsten og aktivismen på den plakat, vi præsenterer. Sådan at det ikke kun er musik. Det giver et lidt bedre indtryk af, hvad det er for en fuld oplevelse, man får på Roskilde. Men selvfølgelig er det musikken, der fylder rigtig meget. Og der synes jeg, at det er godt, at vi spænder imellem nogle af verdens allerstørste navne som Eminem, Bruno Mars og selvfølgelig Nick Cave og Gorillaz og Massive Attack, men at vi også kan have nogle helt unge med som Dua Lipa og Cardi B oppe i toppen af plakaten. Og så har vi jo, som vi skal have, en hel masse dansk og nordisk musik fra vækstlagene.

Altså, der er vel ikke som sådan noget, I skal have på programmet? Det bestemmer I vel selv?

Ja, det er jo os selv, der definerer det, men jeg synes også, i forhold til vækstlagsmusikken, så mener jeg, at dét skal vi præsentere og styrke. Det er jo heldigvis noget, jeg kan være med til at bestemme som programchef. Nej altså, det er ikke fordi, vi har nogle uenigheder i vores bookinggruppe omkring det. Det synes vi alle sammen er en væsentlig del af festivalen.

Det er vel også noget af det, som I har slået jer op på siden begyndelsen?

Ja, og det er jo en god idé for vores egen skyld, for det er de nye, der skal være stjernerne på Orange Scene. Nogle af dem om ganske få år måske. Men jeg synes også, at det er vigtigt, at vi udnytter den platform, vi har, når vi er en non-profit organisation. Vi donerer vores overskud, og vi er sat i verden for at gøre en forskel for nogle andre. Så skal vi selvfølgelig også gøre det for kulturen og for musikken med de midler, vi har til rådighed. Og det er blandt andet den opmærksomhed, der er omkring de scener, vi har.

I forhold til vækstlaget og det, du sagde lige før med skridtet fra Countdown Scenen og Orange Scene, så er det jo netop det, der sker med festivalens åbningsact i år. Valget er faldet på Saveus. Hvorfor?

Det har vi gjort, fordi vi synes, at dengang de stod på Countdown Scenen, og alt det, de har bevist sidenhen, kun peger i retning af, at de er klar til at stå på de helt store scener. De har musikken til det, og jeg synes, at de har en performance, der kan fylde en stor scene ud, og som rækker ud mod publikum. Det handler jo også om, når man står deroppe, at man kan fange dem, der står helt nede bagerst på pladsen. Der er rigtig langt ned. Men det tror vi på, at Martin og bandet kan.

Hvilken booking er du mest tilfreds med? Jeg tænker også lidt på Eminem i den forbindelse. Hvordan har det været at få fat i ham?

Det har jo i hvert fald været et langt, sejt træk. Og det er også et meget godt bud på en booking, som jeg er utroligt stolt af, og som vi er virkelig, virkelig glade for. Også fordi det er sjældent, at vi kan være de første i Danmark til at introducere et navn i den liga. Én som i virkeligheden kunne gå ind og sælge Parken ud, men som aldrig har spillet i Danmark før. Dem er der jo ikke ret mange af. Så på den måde er det en fantastisk følelse for os at få landet ham. Det har jo faktisk taget de her 17 år, siden vi sendte den første request afsted, så med svingende dialog fra år til år, så har det nogle gange virket som om, at det var tæt på, og andre gange har det været ligegyldigt at snakke om det. Til tider kunne man mærke, at det ikke kom til at ske. Så vi har da haft dialogen hele vejen igennem. Og så er det jo fedt, at det kan svare sig at være tålmodig. Og ikke give op.

Er der andre bookinger, du vil fremhæve?

Det er svært fordi for mig personligt, er det noget med at komme rundt og mærke, hvad der fænger derude. Sådan nogle som Dead Cross har jeg store forventninger til, fordi det er nogle store personligheder, Mike Patton (Faith No More, Fantômas, red.) og Dave Lombardo (Slayer, Fantômas, red.), der er kendt fra andre bands, og de har ikke spillet særlig meget med det her projekt. Så synes jeg også, at det er fedt med sådan nogle som The Blaze fra Frankrig, der har en meget stærk visuel side. Jeg glæder mig til at se, hvad sådan én som David Byrne og Fever Ray kommer og præsterer på Arena, fordi det igen er nogle, der kommer til at have nogle helt særlige shows. Så jeg synes, at vi har mange af dem, hvor man kan forvente noget helt særligt i år.

I det pressemateriale, I har sendt ud i dag, der har i lavet en separat liste, hvor man kan se, hvilke kvindelige kunstnere der optræder på Roskilde i 2018. Hvad er grunden til, at I har gjort det?

Vi ved jo, at der vil være fokus på det igen i år, og det synes jeg også er rimeligt nok, at der er. Der er alt for få udøvende, kvindelige musikere, og det kan man jo se meget tydeligt i et festival-lineup som vores; at de fylder mindre end de mandlige gør. Det er ikke fordi, at vi ikke prøver at finde dem, og jeg synes, at vi har fundet frem til virkelig mange gode, kvindelige kunstnere og grupper, hvor det både er mænd og kvinder, men der har været et stort fokus på det igennem en del år, og jeg synes, at debatten har taget en drejning væk fra, at det hele handler om procenter, og ”hvorfor er der så få kvinder på jeres festival”, til at vi nu kan snakke lidt mere om, hvordan man kan være med til at gøre en forskel. Så vi vil bare gerne spille med åbne kort og vise, hvad vi har. Og når der alligevel vil være fokus på det, så kan vi lige så godt vise, hvem der er tale om. Og vi vil måske også gerne give dem lidt ekstra spotlys. For det kan sagtens være, at det kan være med til at få nogle flere unge kvinder og piger til at samle nogle instrumenter op og gå i øvelokalet.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA