Interview med Roskilde-aktuelle Marshall Cecil: Filosofiske bevidstheds-strømme

Interview med Roskilde-aktuelle Marshall Cecil: Filosofiske bevidstheds-strømme

Musik kan skabe en oplevelse, der er uafhængig af kroppen. Når man ikke længere er i kontakt til omverdenen, men befinder sig i et andet univers. Hvor man træder ind i følelserne og giver dem frit løb. Hos Marshall Cecil ligger det underbevidst, som en del af musikken, interveneret i Daniel Abrahams maniske bevidsthedsstrøm. Marshall Cecil er en kollektiv energi, der kan individualiseres. Marshall Cecil er tilfældigheder. Måske mere end noget andet, for der eksisterer ikke en direkte formel på det univers, de prøver at skabe. Følelserne er drivkraften i musikken, der formidles igennem et uforudsigeligt kryds af genrer.

– Igennem vores musik sætter vi ord på nogle følelser, som vi har inden i os selv, forklarer Daniel Abraham, der er frontmand og omdrejningspunktet i Marshall Cecil. Han har læst filosofi på universitetet, så de store tanker er ikke et uvant område. – Det kræver et stort rum at kunne behandle. Det er ikke dagligdagsmusik. Det er et stort rum, som musikken tager dig med ind i.

Individualistisk interagerede energier

Jeg møder Marshall Cecil i en lejlighed på Nørrebro. Her bor Sophus August Tuxen. Han skaber udgangspunktet for den lyd, Marshall Cecil skaber, hvor Sebastian Rasmussen Fibiger udgør den rytmiske tyngde. Marshall Cecil er navnet på en energi. Marshall Cecil er navnet, Daniel Abrahams far gik og kaldte ham, imens han stadig lå i sin mors mave.

– Når jeg tænker på det, giver det mig en energi. Det er et meget specielt navn, og det har givet mig nogle tanker om, hvem jeg havde været, hvis dét var mit navn. Det er jo bare tanker, men det giver en energi, fortæller Daniel Abraham.

Det er en energi, der kanaliseres igennem Marshall Cecil. Daniel Abraham er udgangspunktet, for det er dér, tankerne kommer fra, men igennem den kreative interaktion med Sophus August Tuxen og Sebastian Rasmussen Fibiger fuldendes energien. Den skaber en lyd af tanker og følelser, der formidles igennem et rum, enhver kan træde ind i.

– Det er den energi, vi giver til hinanden, når vi laver musik. Der skabes den her energi, som vi på en eller anden måde kuraterer ned i vores musik. For os er Marshall Cecil den energi. Det er en diffus energi. Det er ikke en fast defineret energi. Det er en energi, der skaber det her store rum, som pludseligt opstår.

– Det er altid den samme energi, men alligevel ændrer den form og ansigt hele tiden, indskyder Sophus August Tuxen. – Vores musik ændrer sig jo også derigennem, og på den måde er det en undersøgelse af den energi, og hvordan vi forholder os til den og bruger den.

Den uafhængige transcendentale oplevelse

Marshall Cecil er blevet kaldt for transcendental popmusik, og selvom det er store ord af en diffus størrelse, er det alligevel svært at sætte sig imod. Det er ikke en følelse, Marshall Cecil bevidst forsøger at skabe, men det er noget, de selv ser i musikken.

– Det er ikke nogle rammer, som vi helt intentionelt skaber omkring os, siger Daniel Abraham. – Det er nogle rammer, der opstår, frem for os der skaber dem. Det er nogle ord, der kan bruges til at beskrive musikken, og som vi synes er fyldestgørende. Vi kan ikke styre, hvorvidt folk skal have en transcendental oplevelse med det, så det prøver vi egentlig at lade være op til lytteren.

Den transcendentale oplevelse er ikke noget, Marshall Cecil bevidst bevæger sig imod. De store begreber, der er blevet pålagt projektet, har de aldrig bedt om. Tværtimod laver de bare popmusik, der tager udgangspunkt i nogle personlige følelser, alle essentielt kan forholde sig til.

– Vi skaber det her åbne rum, man kan træde ind i, men det er svært at definere, hvad det præcist er. Det er dér, det bliver interessant, og hvor du kan begynde at stille spørgsmålstegn til musikken og dig selv. Vi kan selv stille spørgsmål til det, og vi lærer også enormt meget af at lave de her sange. Det er lige så meget for os, som det er for andre. Men begynder vi at sige, at nu skal du have en transcendental oplevelse, så får man sjældent en transcendental oplevelse. Jeg synes, musik skal give en stor oplevelse, men transcendental er et meget stort begreb. Man kan forstå det begreb på virkelig mange måder, men det er vel altid en positiv ting, når folk skaber den kobling, for at transcendere er jo også at ryge ud af en kategori på en måde. Det er skridtet ud over der, hvor man oprindeligt befinder sig, hvis man skal sige det overfladisk. Og al god musik er jo i princippet det.

 

Hvem:

– Det er et projekt, der har udgangspunkt i nogle tanker, jeg har gjort mig i løbet af mit liv, og ud fra den her myte om den potentielle virkelighed omkring Marshall Cecil, om man vil, fortæller Daniel Abraham. – Det skal forstås som et alter ego, der både er individualistisk og kollektivt. Det vil sige, at et hvilket som helst menneske kan tage det til sig – eller på sig. Det er en energi, man kan tage på sig og bruge. Og samtidig er det en kollektiv energi, fordi det er noget, vi skaber sammen.

Hvad:

Marshall Cecil er lig med fordybelse, men alligevel er der så småt begyndt at komme fart på. Der er kun blevet spillet en håndfuld koncerter, som tæller Spot Festival og by:Larm i Norge, og inden længe gælder det Roskilde Festival. I slutningen af maj udgav Marshall Cecil singlen ”Visualizations” – en sang om kærlighed og en forsmag på fremtiden.

– Det er en sang om at overgive sig til kærlighedens stormagt, fortæller Daniel Abraham. – Det er en sang om at turde lade sig falde, og om at finde styrke i sårbarheden og i skrøbeligheden. Det er et opgør med selvkontrollen.

Hvor:

I dag bor Daniel Abraham, Sophus August Tuxen og Sebastian Rasmussen Fibiger i København. Men i begyndelsen var der to tusinde kilometer imellem dem. Marshall Cecil mødte hinanden for et par år siden, men kort efter flyttede Sophus til Catalonien med sin kæreste. Han søgte ud i naturen for at lave musik uafhængigt af den umiddelbare omverden.

– Den første del af projektet var det nærmest et pendlerprojekt, hvor vi sendte musik frem og tilbage til hinanden, fortæller Sebastian Rasmussen Fibiger. – Vi fandt hurtigt ud af, at vi havde en energi sammen og inspirerede hinanden. Den afstand, vi arbejdede under, gjorde processen meget lang, men det gav os også mulighed for at udvikle enormt meget på vores lyd.

Se musikvideoen til "Going Up/Going Down":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA