Passenger: "I fucking love Denmark!"

Passenger: "I fucking love Denmark!"

GAFFA mødte Mike Rosenberg, bedst kendt som sit musikalske alias Passenger, til en tilbagelænet snak inden hans udsolgte koncert på Store Vega fredag aften. Jeg bliver budt inden for i VEGAs backstage-lokale, der byder på bløde sofaer, et frit tilgængeligt barskab og selvfølgelig den britiske sanger, der ved min ankomst rejser sig høfligt for at give mig hånden. Han markerer sine stærke, britiske rødder med sit imødekommende ”how are you?”.

Rosenberg virker næsten mere nervøs end jeg og mit første officielle GAFFA-interview, som han ihærdigt og ustandseligt nusser og klør sig i sit velvoksede skæg. Jeg indleder med at spørge ind til aftenens koncert – og hvordan han forbereder sig til denne:

– Jeg tror, at transformationen er meget vigtig, fra din ’real-life’-hjerne til din ’koncert-hjerne’. Og det er vigtigt at give dig selv tid til denne crossover. Når du står på scenen, handler alting om at glemme alt andet og blot fokusere på ens sange og leveringen til publikum. For at gøre det så specielt som muligt for alle.

LÆS OGSÅ: Fredagshygge med følsom folkpop

Du er temmelig kendt for dine gadekoncerter. Er du stadig en aktiv gademusikant?

– Jeg spillede på gaden i København tilbage i juni måned, uden for Bang & Olufsen. Men det er ret svært at spille på gaden i Danmark – reglerne er strikse, og politiet er hurtige til at blande sig. Det er en skam, men "busking" (engelsk almen slang for gadeoptræden, red.) er generelt blevet sværere og sværere i hele verdenen.

Hvad fik du personligt ud af at optræde på gaden – i forhold til den gængse koncertoplevelse?

– Koncerter og festivaler er alt sammen fantastisk, men de er ikke så intime som gadekoncerterne. Jeg har tonsvis af gode historier og oplevelser fra gaden, og de har absolut givet mig en særlig livslektion. Jeg lærte virkelig noget om livet og mennesker – og det var vel også, hvad der gjorde mig til en bedre musikant. Jeg tror på, at den gademusikalske tilgang er en så gennemsyrende del af, hvordan Passenger har udviklet sig og blevet til noget. "Busking" har for mig handlet om så meget mere end blot fankontakt – det minder mig om, hvor heldig jeg er. Somme tider vender vi tilbage til de samme gader og spiller vores musik, hvor der for fem år siden måske stod ni mere eller mindre tilfældige mennesker. I dag er der fremmødt 900. Det er fantastisk og en fed måde at takke dit publikum på. Men jeg håber, at Passenger altid har været rimelig tilgængelig, også selvom jeg står på den store koncertscene omringet af røg, lys og alle former for rock’n’roll-mystik. At der ikke er for meget bullshit mellem mig og de folk, der lytter til min musik.

Hvorfra henter du din inspiration til din musik og dine tekster, særligt i forhold til dit netop udgivne album?

Jeg gratulerer med udgivelsen af hans nye album Runaway, der kom på gaden i august og udgør sangerens tiende album. Rosenbergs smil sidder skævt på læben, mens han fortsat klør sig eftertænksomt i sin kraftige skægvækst, alt imens han glatter sine bukser ud og forsøger at bevare øjenkontakten.

– Mine tekster har absolut udviklet sig i takt med, at jeg er blevet ældre. Da jeg spillede på gaden, handlede det hele meget om de mennesker, jeg mødte på min vej. Som gademusikant er folk utrolig åbne over for dig – der er ligesom en vis skrøbelighed omkring det, hvor alting kan ske. Min musik er meget ærlig og skrøbelig, hvilket tydeligvis har inviteret mange spændende, fantastiske og skæve personer til at fortælle mig deres historier. Derfor har det ofte været dem, der har udgjort min største inspirationskilde til mine sange. Og nu … Nu er min livsform en kende anderledes, og jeg er langt mere inspireret af landskaber, steder og geografi.

LÆS OGSÅ: Mike Rosenberg afviger en anelse fra den udstukne linje

Når du er på turné, har du da tid til at se de steder, du rejser til?

– Det har skiftet en hel del. Nu har vi omkring fem gigs om ugen. Så det er én dag i hver by. Som gademusikant var det anderledes, hvor vi var i hver by i to-tre dage. I dag har jeg et crew og en tourbus, jeg skal betale for. Så skal man bare fortsætte med at rulle derudaf.

Passenger markerer slagets stressende gang med sirlige håndbevægelser og fortsætter eftertænksomt:

– Jeg savner noget af det, men det er så nemt og se tilbage med nostalgiske briller og blot huske alt det gode – for der er også nogle virkelig hårde dele omkring det at være gademusiker. Det tog mig så lang tid at nå hertil. Jeg drømte om det. Og jeg troede ærlig talt aldrig, det skulle lykkes.

Hvad synes du om Danmark?

– Jeg fucking elsker Danmark. Fuck ja. Det er fantastisk. Det har altid været fantastisk for mig. Faktisk husker jeg den første gang, jeg spillede her: Det var med Ed (Sheeran, red.), jeg spillede på Vega, og det var bare fænomenalt. Det var god en reaktion. Publikum var dejlige. Jeg husker, hvordan mit album røg direkte ind på top10 på iTunes den aften. Og det faldt ned igen med det samme. Men der var bare noget ved det – der var en virkelig forbindelse her. I Danmark så virker tingene bare, og folk er glade. Når du kommer som en outsider, og særligt når du kommer fra England, hvor samfundet er meget ødelagt og et stort rod, så føles det som om, at I bare gør tingene på sådan en fornuftig måde. Jeg elsker Danmark. Det er altid gode shows, folk passer altid så godt på os her, det er knaldgod kaffe og meget hipster. Jeg er afgjort hipster, så jeg er meget glad, når jeg kommer til Danmark!

Er vi et ordentligt publikum at optræde for?

– I er et fantastisk publikum. Det er virkelig et særligt "sweet spot". Norge, Sverige og Finland kan nogle gange være meget stille. De er dejlige og gode lyttere, men de er ikke de mest larmende. I Danmark får du virkelig god lytning og virkelig involvering. Det er ret perfekt. Og alle snakker så godt engelsk her. I snakker bedre end jeg! Mine jokes falder kun til jorden, hvis de er elendige – ikke fordi I ikke forstår, hvad jeg siger.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA